Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

STUDIO X ALMANAK SKYDER NYTÅRET IND I OPERAEN

31. december 2021
Kl. 18:00 - 00:30
Nytår

Vi har netop åbnet dørene til vores nye Almanak i selveste Operaen, og vi er enormt beærede over, at det er os, der får lov at sætte gastronomisk aftryk på én af Københavns mest ikoniske bygninger.

På årets sidste aften sætter vi streg under åbningen med et helt særligt nytårsarrangement, hvor vi skyder raketten af med det bedste, vi har at byde på:

Nytårsmiddagen på 10 serveringer bliver til i et samspil mellem Almanaks klippefaste køkkenchef Christian Hoffmann og Studios nye køkkenchef Christoffer Sørensen, som har fået en flyvende start med begejstrede anmeldelser og ikke mindst en ’Young Chef Award’, da Guide Michelin for to måneder siden delte hæder ud i Stavanger.

Begge kokke er brandvarme, og på årets sidste aften sætter de blus under en menu, hvor luksusråvarerne kommer til at stråle om kap med Olafur Eliassons glaslysekroner og tre forskellige champagner, hvid bourgogne, barolo og andre europæiske topvine udvalgt af Studios erfarne sommelier Jesper Nielsen. Vi garanterer en unik aften i ét af byens mest ekstraordinære lokaler, hvor du også kan være sikker på den flotteste panoramaudsigt, når nytårsfyrværkeriet lyser byen op. Hertil skåler vi naturligvis i en god champagne, inden vi sender jer mætte og glade ud i byen igen.

 

Finder sted: Operaen

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.