Sunday Club med Mie Moltke

Slut ugen af og gør dig selv klar til en ny uge med dans, frisk svømmetur og god mad.
Der begyndes med meditation, inden vi sænker skuldrene med morgendans og bevægelse og køler af med en svømmetur i havet.
Derefter serverer vi en lækker frokost, tilberedt af Simple Feasts dygtige kokke, der sørger for plantebaserede underværker på tallerkenen i vores hyggelige spisesal.
Dagens vært er danser Mie Martha Moltke, der har specialiseret sig i værktøjer, som får os til at sænke pulsen og giver ny energi. Vi lover, at du ikke har skyggen af Sunday Blues, når du tager hjem igen.