Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

7. april 2022
Kl. 19.30 - 20.30

Suzanne og Zissel – selvlært i eliten

Hvordan bliver man en del af kultureliten, når man er født langt fra den kreative klasse og ikke har uddannet sig ind i netværket af kulturspidser? Hør om utraditionelle karriereveje og selvlært succes, når freelanceproducent og podcastmager Zissel Astrid Kjertum-Mohr taler med museumsinspektør Anna Kærsgaard Gregersen, kurator på særudstillingen ’Suzanne Valadon – model, maler, rebel’. Fælles for Kjertum-Mohr (f. 1994) og Valadon (1865-1938) er nemlig, at de begge er selvlærte udi deres fag og har vendt deres sociale baggrund til en force – med små 150 års forskydning.

SUZANNE VALADONS karriere som kunstner og hendes kamp for at blive anerkendt på lige fod med sine mandlige kollegaer i begyndelsen af det 20. århundrede er helt ekstraordinær. Som datter af en enlig mor stod Valadon fra teenagealderen model for tidens mest berømte malere. Modelarbejdet var dengang et hårdt erhverv for arbejderklassens kvinder, men Valadon brugte det til at lære sig selv malerkunsten, koderne og strategierne i kunstbranchen. I 1920’erne var hun en etableret og respekteret del af en kunstnerkreds, der bl.a. talte van Gogh, Gauguin og Degas. Med sit køn og sin klasse banede Valadon nye veje for kunsten med kompromisløse skildringer af frigjorte nøgne kvinder.

 

Finder sted: Glyptoteket