MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

15. september 2024
Kl. 11.00 - 17.00

Sydhavnens Litteraturfestival

Oplev musik og poesi smelte sammen!

Kom og vær med, når Sydhavnens Litteraturfestival igen forvandler Karens Minde til en legeplads for litteraturen.

I år fejrer vi ikke kun ordets kraft, men også musikkens magi. Vi har inviteret en række kunstnere, hvor musikken er med til at danne afsættet for en rejse ind i sproget og litteraturen, og vi kan godt garantere, at det bliver nogle helt unikke oplevelser.
Der er blevet plads til det ikoniske, det nytænkende, det tilbageskuende, det legesyge og grundlæggende bare til en masse eufori i mødet mellem musik og litteratur

Oplev:

  • Bisse – solokoncert
  • Rasmus Theisen & Asbjørn Elle – musisk opførsel af Molbohistorier
  • Asger Schnack – jazz og poesi
  • Ækle Jazzede Eventyr m. Jakob Høgsbro, Ida Hvid & Benita Hastrup
  • Ord i Karens Minde – pop-up oplæsninger

Om festivalen

Sydhavnens Litteraturfestival er en oase af idyllisk natur, forunderlig litteratur og dragende oplevelser. Omringet af store gamle træer, heste, broer, kaniner, vandløb og alpakaer tager sproget form i naturskønne omgivelser, og skaber et unikt møde med litteraturen, hvor fordybelse, fortabelse, forbavselse og det fabelagtige venter lige om hjørnet.

Sydhavnens Litteraturfestival er for familierne og enspænderne. For voksne og børn. For de lokale og litteraturelskerne. For bogorme og de læsesky. For de forvildede og forvænte. Feinschmeckerne og nostalgikerne.

Kom og oplev en dag fyldt med kreativitet, inspiration og kunstnerisk udtryk. Tag dine venner med og bliv en del af en magisk dag, hvor Sydhavnens Litteraturfestival byder på noget helt særligt!

Vi glæder os til at se jer til en uforglemmelig dag med musik og poesi i fokus!