Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

7. januar 2023
Kl. 14.00 - 15.30

Syng året ind på Glyptoteket

Kom og syng det nye år godt i gang, når Glyptoteket og Folkehøjskolernes Forening inviterer til nytårssang i museets smukke festsal.

Det bliver et musikalsk festfyrværkeri af fællessang og fremførelser af velkendte såvel som helt nye sange fra Højskolesangbogen. Repertoiret spænder fra Grundtvig til populærkultur – en bred vifte af udtryk, som netop Højskolesangbogen indeholder.

På scenen kan du møde en række kunstnere og musikere, der alle har Højskolesangbogen tæt inde på livet. Husorkestret består af Laus Høybye, Ole Kibsgaard, Emil de Wall og kapelmester Rasmus Skov Borring. Derudover optræder trioen       S A L M E S T E D E R, som består af tre komponister, der alle er repræsenteret i Højskolesangbogen: Marianne Søgaard, Janne Mark og Anne Odgård. Du kan desuden opleve et elevkor fra Grundtvigs Højskole, der optræder med korarrangementer af højskolesange.

Den seneste udgave af Højskolesangbogen udkom i 2020 og har solgt over en kvart million eksemplarer. Den indeholder sange, som er blevet sunget gennem generationer, men det er også en del af bogens historie, at der løbende tilføres nye sange, mens andre må vige pladsen. Derfor har 151 nye sange fundet vej til den nye udgave, som i alt rummer 601 sange. Den første højskolesangbog udkom i 1894.

 

Finder sted: Glyptoteket