Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Talk om restaurering: Hatten af for København

16. april 2026
Kl. 19:00 - 20:30
20260112-rundetaarn-photomaltheivarsson-0325-1024x683

Rundetaarn har i år skrevet i historie i nutid, da vi løftede hatten af i januar. Her fortæller den ledende arkitekt og blikkenslagermester om arbejdet med at restaurere Rundetaarns gamle observatoriekuppel.

Hele byen fulgte med, da Rundetaarns kuppel i januar blev hejst ned på Købmagergade for at gennemgå fire måneders restaurering, der blandt andet indebærer forbedring af trækonstruktionen og ny kobberdækning.

I denne talk kravler vi – i overført betydning – helt ind i kuplens faglige maskinrum og fortæller om baggrunden for beslutningen og omfanget af restaureringen, og hvordan man griber sådan en historisk opgave an, så både kuppel, observatorium og Rundetaarn er sikret langt ind i fremtiden.

Lennart Dose, arkitekt MAA i Fogh og Følner, der leder restaureringen af Rundetaarn, står sammen med blikkenslagermester Jens Volf klar til at fortælle mere om Observatoriets historie, projektets baggrund, tekniske udfordringer og centrale dilemmaer – blandt andet overvejelser om transport, kranløft og byggepladsindretning.

Man får et sjældent indblik i arbejdet med en fredet bygning, hvor historisk konstruktion, avanceret håndværk og kompleks byggepladslogistik mødes, og der vil være plads til at stille både nørdede og nysgerrige spørgsmål om alt fra sømprøver og bevaringsprincipper til kobberets farve og funktion.

OBS. Talken foregår i Rundetaarns Bibliotekssal og er ikke en rundvisning på byggepladsen, hvor kuplen restaureres. En sådan kan bookes her.

Billetten giver ligeledes adgang til Rundetaarn fra bund til top og ikke mindst Bibliotekssalen, hvor udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys netop er åbnet. Desuden kan du opleve introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

 

Finder sted: Rundetaarn

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.