MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

5. maj 2024
Kl. 19.00 - 22.00

Teater: Et dukkehjem

Teatertruppen Las Drámaticas opfører Henrik Ibsens berømte teaterstykke ‘Et Dukkehjem’ i en spansksproget version.

 

‘Et Dukkehjem’ er kendt som ét af de første feministiske teaterstykker nogensinde opført, og skabte stor furore ved premieren i 1879. Stykkets samfundskritik er fortsat yderst relevant, og leveres gennem en følsom udforskning af kønsroller og intime relationer.

Opførelsen baseres på en oversættelse af det oprindelige manuskript, og vil blive præsenteret med engelske undertekster ved hjælp af video-beam. Således får et ikke-danskkyndigt publikum mulighed for at stifte bekendtskab med et vigtigt værk i skandinavisk kulturhistorie. I denne latinamerikaniserede version af stykket ophæves tid og sted idét kvindeliv og oplevelser fra to kontinenter væves sammen i dialoger, dans og musik. Hermed danner stykket grundlag for en øget interkulturel samtale og forståelse af temaer som køn, magt og kapital.

Et stykke skandinavisk kulturarv bliver aktualiseret, globaliseret og levendegjort i denne udgave af stykket, hvor alle roller spilles af kvinder. Las Drámaticas er en teatergruppe som øver og spiller på spansk, og skuespillerinderne kommer fra Argentina, Colombia, Chile og Danmark.

Dørene åbner klokken 19, og stykket begynder klokken 20. Varighed med pause: 2 timer.

Baren vil være åben, og salget støtter organisationen Building Communities og dens arbejde med guatemalanske kvindeorganisationer, genplantning af skov og bæredygtigt landbrug.

 

Finder sted: Union