Teater – Giselle
En hjerteskærende ballet om kærlighed, svigt og gengældelse
Kærlighed, bedrag og gengældelse. Giselle er den ultimative romantiske ballet om en ung kvinde, der dør af hjertesorg og vender tilbage som en forførende og farlig nymfe.
Smukke Giselle er splittet mellem to mænd – skovfogeden Hilarion, der tilbeder hende, og den unge hertug Albrecht, som hun er dybt forelsket i. Men Albrecht har glemt at fortælle hende, at han allerede er forlovet, og da Giselle finder ud af det, mister hun forstanden og dør i hans arme. Hendes død er dog kun begyndelsen på et uhyggeligt efterliv, hvor de to mænd konfronteres med hendes spøgelse.
En dramatisk klassiker fra 1841, der hylder ballerinaen og er den perfekte introduktion til klassisk ballet.
Medvirkende: Nathan Brock
Scenograf: Maja Ziska
Kostumedesigner: Mia Stensgaard
Lysdesigner: Åsa Frankenberg