The Laughing Game – Dansekapellet

THE LAUGHING GAME er et koreografisk solo værk der undersøger latterens fysikalitet og lydbillede i tæt relation med publikum. Værket bevæger sig i krydsfeltet mellem dans, installation og koncert.
Forestillingen udstiller latteren som social kommunikation, kropslig tilstand, klukkende lyd og sprudlende fornemmelse
THE LAUGHING GAME udfolder en palette af følelserne som latteren kan være udtryk for, dens smitsomme kraft og dens befriende virkning. I kontrast til den gængse opfattelse af latter, som værende sjov, bliver latteren her portrætteret som en både morsom og seriøs leg. Hahaha.
THE LAUGHING GAME er en hyldest til latter – en fejring af dens funktioner & underfundigheder.
Koreograf og Performer: Antoinette Helbing