Third Ear på Glyptoteket
Få historierne bag historierne, når podcastpioneren Tim Hinman deler ud af sin erfaring med at skabe fortællinger baseret på nogle af de mest fundamentale myter fra antikkens verden.
Third Ear har nemlig været på Glyptoteket, og inspireret af de monumentale skulpturer har de skabt tre podcasts – én fra det gamle Rom, én fra det gamle Grækenland og én fra det gamle Ægypten.
Se skulpturerne, hør uddrag fra podcastsene og nørd med, når Tim Hinman i samtale med Glyptotekets formidlingsansvarlige, Kathrine Andersen, fortæller om, hvordan man vækker en 6.000 år gammel verden til live gennem lyd og fortællekunst.