MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

12. august 2021
Kl. 11.00 - søn Kl. 22.00

TIVOLI HYLDER WORLDPRIDE 12 -22 AUGUST

Arkivfoto
Arkivfoto

Den 12. august skydes WorldPride i gang. København kan se frem til 11 dages fejring af lighed, menneskerettigheder og kunst – denne fejring er Tivoli med til at markere. Vi pynter Haven op og inviterer inden for til farver og fest.

I hele perioden kan du opleve Tivoli Hjørnet fra dets mest farverige side, når vi lyser facaden op i alle regnbuens farver.

ALLE stader i Tivoli Food Hall byder på gode rabatbesparelser til gæster med det officielle pridestøttearmbånd. Der kommer desuden en særlig pride vin, som sælges i rosébaren på terrassen.

Lørdag den 14. august i anledning af WorldPride kommer der glamourøst og farvestrålende besøg til LørdagsDans. Denne aften, drysser vi med ekstra meget stjernestøv, når vi udover fantastiske Miriam Mandipira og Bobo Moreno tryller en ’trashy but fashy’ entertainer frem på Plænen. Glæd jer til en festlig og fabelagtigt LørdagsDans med en smuk twist.

Onsdag den 18. august dedikerer vi første afdeling af OnsdagsJazz fra kl.19-19:45 på Orangeriet til to markante komponister: Billy Strayhorn og Cole Porter.
Billy Strayhorn (1915-1967) arbejdede og udfoldede sig som komponist i skyggen af en af det 20.århundredes største komponister: Duke Ellington. Strayhorn var åbent homosexuel hvilket og sammenholdt med hans race umuliggjorde det at indtage den fremtrædende position på den amerikanske jazz- og musik scene, som han retteligt fortjente.
Cole Porter (1891-1964) nåede at studerede jura på Harvard og være indrulleret i Fremmedlegionen før han som 36-årig slog igennem med sin første musical. Porter levede i et, efter sigende lykkeligt proforma ægteskab med en kvinde, men hans sexuelle orientering var en offentlig hemmelighed. Porter skrev både tekst og musik til en række geniale kompositioner, som jazzmusikere elsker at fortolke.
I koncertens anden og tredje afdeling kredser repertoiret om den Argentinske komponist Astor Piazzolla.

Fredag den 20. august står Havefest i WorldPrides navn med et program der hylder mangfoldigheden.
– På Plænen kan du høre Theo X kl. 16.30. Karl William går på plænescenen kl. 19.00 med sine fængende tekster om livet og ikke mindst kærligheden. Aftenen sidste act bliver et festfyrværkeri af kendte melodier og power når Anne Linnet indtager Plænen kl. 22.00.
– Ashiba & Friends giver den fuld gas fra kl. 19.00 på Orangeriet.
– Allerede fra kl. 16.00 kan du komme til Chill out ved Pantomimeteateret. Fra scenen kommer du denne fredag til at opleve Klaptrae (live) mens Nicka og Kalle B vender de svedigste plader – alt sammen kurateret af Stella Polaris.

Fra den 12.-22. august har du mulighed for at starte en dialog på en af de ni dialogbænke der udstilles i Tivoli i forbindelse med WorldPride. Dialogbænkene kommer i alverdens farver og er designet af ni danske kunstner, designere og kreative sjæle til WolrdPride. Dialogbænken sætter fokus på dialog som middel til at opnå større forståelse, åbenhed og respekt for forskellighed.
Bænkene kan opleves i Pergolaen og en enkel ved Tivoli Søen. De danner den perfekte ramme om en farverig, festlig, seriøs dialog med en fremmed eller en du holder af.
De ni kunstnere er:

Maria Rubinke
Michael Kvium
Barbara Gay
e-Types
Emilie Helmstedt
Thomas Bickham
AQUA
Özlem Cekic
Hummel

 

Finder sted: Tivoli