Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

6. december 2022
Kl. 19.00 - 21.00

Tower Talk: Kasper Colling Nielsen & Claus Høxbroe

Beatpoet Claus Høxbroe er Kulturtårnets nye vært på Tower Talks. Han inviterer en nøje udvalgt gæst op i tårnet til en snak om København. En snak om byen, udvikling og afvikling. Byen som hjem, og gæstens helt eget forhold til København.

Denne aften gæster Kasper Colling Nielsen tårnet.

KASPER COLLING NIELSEN

Dansk forfatter og manuskriptforfatter. Han har markeret sig som en fremtrædende forfatter, hvis udgivelser er svære at definere, både i forhold til genre og form.

Han debuterede som forfatter i 2010 med Mount København som samme år indbragte ham Danske Banks debutantpris.

I 2013 udkom opfølgeren, fremtidsfortællingen Den Danske Borgerkrig 2018-2024.

Begge værker befinder sig i grænselandet mellem roman og novellesamling, hvori det groteske, tragikomiske og samfundssatiriske sammenflettes i unik fortællekunst.

I 2017 var han aktuel med Det Europæiske Forår, i 2019 udkom han med fortællingerne Dengang Dinosaurerne Var Små og i 2021 udkom Frelseren Fra Hvidovre.

VÆRT: CLAUS HØXBROE

Claus Høxbroe er en ener, og lige siden han trådte ind på den lyriske scene, har han gjort tingene på sin egen måde.

Gennem mere end 15 år har han rejst land, rige og verden rundt i skriftens tjeneste, og det er et kendetegn for den travle digter, at han altid er aktuel med et nyt spoken word-album eller en ny digtsamling, og at han altid er at finde på scener i Danmark eller i udlandet.

Siden debuten i 2006 har Claus Høxbroe udgivet over 30 udgivelser og stået på scenen omkring 3.000 gange fordelt på otte lande.

Høxbroe er også indehaver af Publikums Prisen til Poesiens Dag 2005 og Dan Turèll Prisen 2011.

 

Finder sted: Kulturtårnet

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.