TURIST release concert w. special guests
Turist koncert feat. Henriette Sennenvaldt, Sól Ey m.fl.
Turist udgiver det erotiske synth-album EROBOTICA – En dystopisk og drømmende rejse om kærlighedsforhold mellem robotter og mennesker.
Udgivelsen fejres med en ekstraordinær koncert med “special guests” i det intime H15 Studio, hvor de blå og røde lamper dæmpes til den rette intime og dystopiske stemning.
Rasmus Kjær, som bl.a. er kendt fra samarbejder med Under Byen og SVIN, udgav albummet Turist, som blev Årets vinyludgivelse i onlinemagasinet Perfect Sound Forever 2020. Rasmus har efter en veloverstået Japanturné og koncerter herhjemme nu taget Turist til sig som kunstnernavn og er altså nu klar til at fejre det sprit nye album EROBOTICA.
Med et drømme-line-up bestående af nogle af de mest velansete og innovative musikere man kan støve op i DK er der lagt op til en stor aften.
Udover selve koncerten med musikken fra EROBOTICA vil der være en særoptræden fra islandske Sól Ey med hendes hjemmelavede instrument Hreyfð (she moves).