Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Udstilling: Meet Me Here

10. november 2025
Kl. 10:00 - søn Kl. 21:00
rasmus-hjortshoj-dac-meet-me-here-63-1024x817

Er nærvær blevet en luksusvare i en digital tidsalder? Udstillingen Meet Me Here undersøger, hvordan arkitektur og design ikke blot danner rammer – men former vores måder at være sammen på. Med hinanden, os selv og det, der omgiver os.

I dag lever vi store dele af vores liv foran skærme. Vi klikker, swiper og sender beskeder, mens vi måske glemmer det nære. De små, sanselige øjeblikke. De tilfældige møder. Det særlige, der opstår, når vi er fysisk til stede – i samme rum.

Tilstedeværelse kan ikke downloades – den skal opleves

Meet Me Here forvandles DAC’s trappegalleri til en levende installation. Her inviteres du til at være til stede – ikke kun online, men med hele din krop og opmærksomhed. Det digitale og det fysiske smelter sammen i ét rum, hvor sanserne aktiveres, mennesker krydser hinandens veje og uventede øjeblikke opstår. Det er en mulighed for at genopdage det at være til stede – i nuet og med hinanden.

Meet Me Here undersøger, hvordan vi sætter spor, når vi bevæger os, interagerer og er til stede. Hvordan vi hele tiden i samspil med arkitekturen og design former rum – og de relationer, der vokser i det.

Bag udstillingen står design- og arkitekturstudioet Spacon & X, der i deres rumlige greb undersøger, hvordan arkitektur og design kan styrke kontakten mellem mennesker og skabe nye former for nærvær i en digital tidsalder i et rum der minder os om, at det begynder her: Meet Me Here.

 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.