Udstilling: Mind the Gut
Vores hoved og mave er under lup i udstillingen Mind the Gut. Via en tankevækkende blanding af videnskab, kunst og historie udforsker udstillingen de komplekse forbindelser mellem vores sind og tarme. Hjerne, mavefornemmelser, identitet, tarme, bakterier, mikrobiomer – alt kædes sammen.
Mind the Gut viser, hvordan læger, forskere, patienter og kunstnere gennem tiden har forsøgt at forstå og behandle det komplicerede forhold mellem hovedet og maven. En gåde, der har optaget os gennem årtusinder og stadig giver stof til videnskabelige eksperimenter, trendy livsstilstendenser og heftige sundhedsdebatter.
Bag udstillingen:
Medicinsk Museion er et universitetsmuseum og en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Mind the Gut er blevet til i samarbejde mellem tre kunstnere, to forskere, en arkitekt, en grafiker og kuratorgruppen. Udstillingen er lavet af Medicinsk Museion og Metabolismecentrets Section for Science Communication.
Projektgruppe på Medicinsk Museion
Adam Bencard, Kurator, Nanna Gerdes, Konservator, Niels Christian Vilstrup-Møller, Kurator, Louise Whiteley, Kurator, Malthe Kouassi Bjerregaard, Kurator, Caroline Thon, Research assistent.
Co-kuratorgruppe
Naja Ryde Ankarfeldt, Marie Balslev Backe, Christian Bache Billesbølle, Mogens Jacobsen, Guston Sondin-Kung