Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. november 2023
Kl. 09.00 - ons Kl. 22.00

Udstilling – NEW DENMARK

I udstillingen NEW DENMARK præsenterer billedkunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen os for et tankevækkende fugleperspektiv på vores land.

 

Med detaljerede landkort og flag, uhyggelige fremskrivninger og utopiske forestillinger udfordrer billedkunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen danskernes selvforståelse og opfattelse af Danmark. For er vi et grønt foregangsland? Eller et land fuld af svin?

I udstillingen NEW DENMARK præsenteres vi for et tankevækkende fugleperspektiv på vores land. Via et miks af geografisk kortlægning og data, kunstnerisk fremstilling og fysiske rekvisitter inviterer Asmund Havsteen-Mikkelsen danskerne til en re-kolonisering af deres land – et NEW DENMARK. Titlen refererer til kolonimagternes omdøbning af landområder (New Zealand, New Jersey, New York etc.). Men i modsætning til datidens kolonisering handler NEW DENMARK om at give jorden tilbage til fauna og flora.

En utopisk drøm om et andet Danmark

Asmund Havsteen-Mikkelsen bruger den klassiske kortlægning som en kunstnerisk praksis for at skabe fortællinger, der ikke blot beskriver, men giver et modbillede til eksisterende myter og fortolkninger af den danske natur og vores forhold til den.

” Kortlægning må afmystificeres. Historisk har kortlægning været et magtredskab til at dominere et bestemt territorium. Et traditionelt kort fremhæver typisk magtens materielle forankring – grænser, byer, infrastruktur; magtens koordinater til at beherske rummet – centrum, periferi, afstand, højde, dybde; samt længde- og breddegrader, kodificeret til at blive læst af satelitternes rationalitet og med en fuldkommen indifferent sensibilitet – alt i alt: verden konciperet af den antropocæne fornuft. Kort som en instrumentalisering af verden forstået som nationalstat og ressource – ikke som natur eller topografi. Kort sagt; traditionelle kort er magt oversat til geografi.”

– uddrag fra ‘Kortlægning som praksis til at skabe en anden verden’ af Karsten Wind Meyhoff og Asmund Havsteen-Mikkelsen.

I rummet hænger det grønne og håndsyede Modstandsflag – et nyt Dannebrog for et nyt Danmark, hvor landet er fuld af biodiversitet og havet igen er levende. Flaget er et symbol og konkret redskab for en radikal grøn omstilling, hvor dyr og planter har en ligeværdig plads i det nationale fællesskab. Hvordan sådan et Danmark ville se ud, illustreres på landkortet ‘Det generøse Danmark’, hvor Havsteen-Mikkelsen viser et utopisk Danmark, hvor mange byer, havne og industriområder er nedlagte og erstattet med megafauna og ynglepladser. Ved siden af ‘Det generøse Danmark’ hænger kortet ‘Destruktionsdanmark’, der med sorte prikker viser, hvor mange landbrug med svin, der eksisterer i Danmark lige nu.

 

Finder sted: Islands Brygge / Kulturhuset