Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. oktober 2021
Kl. 15.00 - 17.00

ULF PILGAARD – BREMEN

ALLETIDERS ULF – RØVERHISTORIER FRA BACKSTAGE

Hvem er Ulf Pilgaard når lyset slukkes i salen? Hvilke historier bliver fortalt bag scenen? Disse spørgsmål og mange flere kan du få svar på, når han besøger Bremen Teater den 10. oktober. 

I 60 år har Ulf Pilgaard beriget film, teater og radio i Danmark – 40 år af dem har han været fast inventar i Cirkusrevyen, hvor han takker af i sommeren 2021. Men hvem er han? Hvad brænder hans hjerte for og for hvem?

Hvorfor blev Preben Kaas og Jørgen Ryg uvenner? Hvordan var Dirch Passer at dele garderobe med? Og er Lisbet Dahl lige så sjov i kulissen, som på scenen?

Kom med helt ind i baglokalet – backstage, hvor skæbner mødes – griner og græder og fortæller røverhistorier.

Alletiders Ulf er ikke et foredrag men et show hvor Lukas Birch går helt tæt på en af Danmarks mest populære skuespillere – Ulf Pilgaard. Han udfordrer ham både komisk og alvorligt – og går i dybden med hans legendariske karriere og de historier der aldrig er fortalt.

Gennem musik, video og billeder fortælles om et fantastisk liv.

Publikum bliver taget på en minderig rejse hvor der fortælles om de store øjeblikke på scenen og de historier som vi almindelige mennesker aldrig bliver en del af.

Hvem er Lukas Birch

Lukas er praktisk talt vokset op med revy og han er Danmarks yngste revydirektør med sine bare 21 år. Men allerede som 14 årig havde Lukas sin første tekst med i Cirkusrevyen og har sidenhen leveret tekster til revyer rundt omkring i Danmark.

Derudover har han instrueret revyer og shows med Farshad Kholgi. Han er hvert år at finde som skuespiller i Jægerspris Revyen ligesom han også har været med i Schou-tur, Cabaret revyen og Hvid Jul – med brune nuancer.

 

Finder sted: Bremen Teater