Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

25. marts 2023
Kl. 10.00 - 16.00

UNMUTE FESTIVAL 2023

Kom ind og oplev Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indefra. Sammensæt dit eget program af unikke musikoplevelser omkranset af den enestående arkitektur, som bygningen og dens sale byder på. Under UNMUTE FESTIVAL omdannes husets foyersale til et oplevelseshus, et mangfoldigt mekka af musikoplevelser, et laboratorium og en udviklingsplatform for konservatoriets studerendes kunstneriske eksperimenter og projekter.

Den 25 marts i tidsrummet 10-16 åbnes dørene til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på vid gab for musikelskere og nysgerrige sjæle, der gerne vil indenfor og opleve musikken i det smukke hus, og det ganske gratis. Det er anden gang at musikkonservatoriet afholder en helt ny slags musikfestival, nemlig elevernes egen entreprenørskabsfestival, som de har arbejdet på at skabe fra A til Z i de sidste par måneder.

På festivalen kan man opleve 17 forskellige musikalske indslag, som alle har en særlig vinkel ift. at præsentere og formidle den klassiske musik. Hver koncert varer 15-40 minutter og giver mulighed for at man kan opleve en hel koncertrække på en dag ved at sammensætte et helt personligt program. Man kan dermed gå på opdagelse i de forskellige sale og lade sig forføre af de musikalske oplevelser, som de studerende har skabt netop til denne dag. Projektleder Mai Seidelin udtaler, at man vil kunne få mange sjove og nyskabende musikoplevelser med sig på denne dag. F.eks. vil der præsenteres musik fra forskellige kulturer, musik i samspil med krop, sind og bevægelse og masser af interaktive musikevents for børn.

Der vil også være rig mulighed for at møde de studerende på tæt hold og høre nærmere om, hvordan livet med musikken er. Man kan derfor godt tage hele familien under armen på denne dag, og sammensætte lige det program, der passer bedst.

 

Finder sted: Frederiksberg