Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

7. maj 2022
Kl. 11.00 - 17.00

UNMUTE FESTIVAL -Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Under UNMUTE Festivalen omdannes musikkonservatoriets foyersale til et oplevelseshus, et mangfoldigt mekka af musikoplevelser, et laboratorium og en udviklingsplatform for konservatoriets studerendes kunstneriske eksperimenter og projekter.

Den 7. maj i tidsrummet 11-17 åbnes dørene til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på vid gab for musikelskere og nysgerrige sjæle, der gerne vil indenfor og opleve musikken i det smukke hus, og det ganske gratis. Det er første gang at musikkonservatoriet afholder en helt ny slags musikfestival, nemlig elevernes egen entreprenørskabsfestival, som de har arbejdet på at skabe fra A til Z i de sidste par måneder.

På festivalen kan man opleve mere end 15 forskellige musikalske indslag, som alle har en særlig vinkel ift. at præsentere og formidle den klassiske musik. Hver koncert varer 15-40 minutter og giver mulighed for at man kan opleve en hel koncertrække på en dag ved at sammensætte et helt personligt program. Man kan dermed gå på opdagelse i de forskellige sale og lade sig forføre af de musikalske oplevelser, som de studerende har skabt netop til denne dag. Projektleder Mai Seidelin udtaler, at man vil kunne få mange sjove og nyskabende musikoplevelser med sig på denne dag. Fx musik i mørke, film tilsat livemusik, klassisk musik til afslapning og yoga samt kreative workshops til musik.  Der vil også være rig mulighed for at møde de studerende på tæt hold og høre nærmere om, hvordan livet med musikken er. Man kan derfor godt tage hele familien under armen på denne dag, og sammensætte lige det program der passer bedst.

UNMUTE festival er en entreprenørskabsfestival, der er skabt af konservatoriets studerende. Formålet med festivalen er at invitere publikum inden for konservatoriets mure, hvor de kan opleve musik i mange forskellige formater og få indblik i de studerendes verden. Samtidig prøver eleverne kræfter med selv at være arrangører og at nytænke koncertformatet. Festivalen er gratis og kan opleves på Rosenørns Alle 22, 1970 Frederiksberg.

 

Finder sted: Frederiksberg