Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Uthaug & Koppel Trut & Tegn

11. september 2025
Kl. 17:00 - 19:00

Maren Uthaug og Benjamin Koppel kommer til Bremen Teater, hvor live-tegning og live-musik mødes på scenen.

Da De Gyldne Laurbær 2023 skulle uddeles var der kun to reelle kandidater: Maren Uthaugs 11% og Benjamin Koppels Annas Sang. Kampen blev tæt og hård, og så vidt vides var det første gang i laurbærrenes historie, at der skulle fintælling til for at afgøre, hvem af de to der vandt. Det blev begyndelsen på et nært venskab mellem de to højt profilerede kunstnere, som nu indbyder til en aften ganske ud over det sædvanlige.

For udover at være blandt de mest læste forfattere i de senere år, mestrer de to gode venner også hver deres anden kunstart – Maren Uthaug har igennem mere end ti år begejstret med sine tegnede striber, Benjamin Koppel med sin musik.

Og nu mødes de altså på Bremen Teater, hvor live-tegning og live-musik skaber rammerne for deres fælles storytelling. Glæd dig til en aften, hvor alt kan ske i hænderne på to af tidens mest elskede historiefortællere.

Maren Uthaug
Maren Uthaug (f. 1972) er forfatter, tegneserieskaber og blogger. Tegner den daglige stribe til Politikens kultursektion. Har udgivet flere graphic novels fra samme univers som striben “Ting jeg gjorde”. I 2013 debuterede hun som romanforfatter med romanen Og sådan blev det. Siden har hun udgivet de anmelderroste romaner Hvor der er fugle (2018), En lykkelig slutning (2019) og 11% (2021). Maren Uthaug har både modtaget DR Romanprisen, Otto B. Lindhardt Prisen, Læsernes Bogpris og De gyldne laurbær.

I november 2024 udkom 88%, som er Maren Uthaugs opfølger til vinderen af De Gyldne Laurbær, romanen 11%.

Benjamin Koppel
‍Benjamin Koppel (f. 1974), saxofonist, komponist og forfatter. Udgav i 2022 sin første roman, Annas sang – en medrivende og dramatisk kvinde- og slægtshistorie om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed. Bogen er inspireret af sande historier og har modtaget Læsernes Bogpris, Mofibo Awards, PlusBog og Martha Prisen. I 2023 udkom bogen Halvt Fuldendt – tanker fra et umage venskab af Benjamin Koppel & Lars Hjortshøj. I oktober 2024 udkom den længe ventede Sommerfuglens Stemme på Politikens Forlag, som i år høstede De Gyldne Laurbær.

 

Finder sted: Bremen Teater

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.