Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vi elsker bøger: Live-tegning til fortællingen om fuglen Føniks

20. marts 2025
Kl. 15:00 - 16:00
Fugl-Foenisk-livetegning-og-fortaelling

I anledning af festivalen Vi elsker bøger har Ørestad Bibliotek inviteret to spændende kunstnere. Sammen skal de levendegøre en af forfatter Salina Schjødt Larsens fantasybøger ”En fugl af ild”. Salina vil læse højt fra bogen med masser af indlevelse. Alt imens vil illustrator Fred Tornager livetegne til, så fortællingen springer ud af bogens sider.
Kom med, det bliver forrygende!

For børn fra 6 år og op.

Om de optrædende:

Fred Tornager er tegneserieskaber , der er meget inspireret af manga og vestlige tegnefilm. Adopteret fra Colombia og vokset op på Falster. Fred gik på The Animation Workshop i Viborg, hvor hun fik en bachelor i graphic storytelling. Fred har netop vundet Claus Deleuran prisen for årets bedste web-tegneserie for fortællingen om Ildjætten Gunhild, der vil stoppe Ragnarok.

Salina Schjødt Larsen er en produktiv forfatter, uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, der har skrevet over hundrede bøger for børn og unge. Bøgerne handler om alt fra dystopiske og magiske verdner, dræberklovne, farlige cyborgs, nisser, gaming, seksualitet, køn, pillemisbrug blandt unge, kærlighed, overgreb, zombier og meget mere! Salina bor i Ørestad.

Om Vi elsker bøger festivalen:

Dette arrangement er i forbindelse med Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Festivalen er for de 0-14 årige og deres voksne, og finder sted d. 17-22. marts rundt om på byens 20 børnebiblioteker. Dette års tema er Glubske væsner og magiske evner, hvor du kan fortabe dig i magiens univers med beskyttende formularer, styrkende trylledrikke og få eventyrlige oplevelser – lad børnelitteraturen sluge dig hel og æde dig rå!

Find alle festivalens aktiviteter på bibliotek.kk.dk/vielsker

 

Finder sted: Biblioteket / Ørestaden

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.