MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

17. november 2022
Kl. 18.30 - 20.15

Videnskab|Lidenskab – Ucensureret på Glyptoteket

Den står på massemedier, retten til at udtrykke sig og grænserne for den offentlige samtale, når Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek igen slår dørene op til en udgave af Videnskab|Lidenskab. Under overskriften UCENSURERET mødes journalist Nynne Bjerre Christensen med historiker Ulrik Langen og kunstner Maja Malou Lyse til samtaler om nutidens komplekse mediebillede og den moderne debats fødsel.

Hør blandt andet om de tre vilde år fra 1770 til 1773, hvor Christian 7. og hans livlæge J.F. Struensee pludselig fjernede al censur, indførte trykkefriheden og dermed kickstartede en helt ny offentlighed i Danmark. Og bliv klogere på, hvordan mainstream-medier som modemagasiner, public service-tv og Instagram i dag kan bruges som platforme for et kropsaktivistisk kunstnerisk projekt, hvor hyperseksualiserede selvfremstillinger skaber glødende kommentarspor og likes.

Videnskab|Lidenskab sætter videnskabsfolk og billedkunstnere i stævne til samtaler over et aktuelt tema. Samtalerne akkompagneres af gratis udskænkning af aftenens øl, der udvælges særligt til lejligheden af Carlsberg Laboratorium. Videnskab|Lidenskab foregår i Glyptotekets Festsal og er tilrettelagt af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek.

 

Finder sted: Glyptoteket