Vin & Videnskab: Forhistorisk DNA fra Arktis

Forskning i forhistorisk DNA har revolutioneret vores forståelse af fortidens dyreliv og miljøer, ikke mindst i Arktis. Denne viden kan også bruges til at spå om fremtiden for de arktiske dyr og den arktiske natur i en tid med dramatiske klimaforandringer.

Forskning i forhistorisk DNA har ført til en revolution i vores forståelse af fortidens dyreliv og miljøer, ikke mindst i Arktis. Denne viden kan også bruges til at spå om fremtiden for de arktiske dyr og den arktiske natur i det hele taget i en tid med dramatiske klimaforandringer. I aften skal vi møde to anderkendte eksperter i forhistorisk DNA og høre om deres højaktuelle forskningsprojekter med Arktis som omdrejningspunkt.

Professor Kurt H. Kjær var førsteforfatter på et studie, der kom på Science’s top-10-liste over de største videnskabelige gennembrud i 2022. Baseret på prøver fra permafrosten i det allernordligste Grønland slog studiet rekorden for det ældste DNA nogensinde fundet med én million år og tegnede et billede af en frodig natur med en sammensætning af dyr, som man ikke finder noget sted på jorden i dag, deriblandt mastodonter.

Lektor Eline Lorenzen er i gang med et storstilet forskningsprojekt, der med udgangspunkt i forhistorisk DNA undersøger nogle af de mest karismatiske, isafhængige arktiske pattedyr: isbjørn, narhval, hvidhval og grønlandshval. Ambitionen er, at bruge viden gemt i fossile knogler og tænder fra disse arter til at forudsige, hvordan de vil blive påvirket af den accelererende smeltning af havisen i Arktis.