MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

14. februar 2022
Kl. 10.00 - ons Kl. 11.30

Vinterferie på Nordatlantens Brygge – for børn og deres voksne.

Tag børnene med i vinterferien og hjælp vores gode gamle bjørn med at forstå kunst. Det er for 5 til 10-årige – og det er gratis for både børn og voksne.

HJÆLP BJØRNEN
I både Gudrun Hasles og Martin Brandt Hansens kunstværker på Nordatlantens Brygges udstilling Import/eksport finder vi fortællinger om Grønland. Den gamle isbjørn, der bor på Nordatlantens Brygge, ved også meget om Grønland. Især om naturen og det store landskab. Men han kan ikke helt forstå al den kunst, der er i huset og som ser så spændende ud.

Kom og hjælp den store gamle bjørn med at oversætte fortællingerne i udstillingen til kunstværker, som du selv skal lave!

KUNSTVÆRKSTED

Du kommer til at lave din egen skulptur, hvor du arbejder med at forme tupilakker i ostevoks og skrive dine egne fortællinger på masonit. Og du må naturligvis få dine kunstværker med hjem.

Til at hjælpe jer med at hjælpe isbjørnen har vi inviteret kunstformidler Ann Louise Overgaard, der vil vise jer udstillingen med den grønlandske og den danske kunstner og stå for aktiviteterne i det kreative værksted.

Der er kunstværksteder den 14., 15. og 16. feb. kl. 10 & 12.30. Og det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på hjemmesiden.

 

 

Finder sted: Indre By