Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

24. februar 2022
Kl. 20.00 - 21.00

Vinterjazz 2022

Til Vinterjazz 2022 præsenterer Aarhus Jazz Orchestra og Københavns Drengekor det nye værk Song & Wind under ledelse af Carsten Seyer-Hansen. Værket, som er inspireret menneskets relation til naturen, opføres i et unikt og nysgerrigt musikalsk møde mellem orkester og kor og med den internationalt anderkendte perkussionist Marilyn Mazur som gæstesolist.

Song & Wind er en hyldest til naturens fire elementer og en musikalsk iscenesættelse af menneskets og naturens indbyrdes relationer. Med Marilyn Mazur som moder jord og Københavns Drengekor som det lille menneske, er der lagt op til en stærk musikalsk fortælling om naturen, mennesket og evigheden – musikalsk indvævet i poetiske klange og rytmer fra Aarhus Jazz Orchestra.

Aarhus Jazz Orchestra har tidligere samarbejdet med Jakob Buchanan, Marilyn Mazur og Carsten Seyer-Hansen om værket Requiem – et samarbejde som udløste to Danish Music Awards og en lang række gode anmeldelser fra ind- og udland. Nu genoptager de samarbejdet, denne gang med Københavns Drengekor, og for publikum er det en enestående mulighed for at opleve et nykomponeret, musikalsk storværk opført af prisvindende kor og orkester.

 

 

Finder sted: Frederiksberg