Wildlife Photographer of the Year
Udforsk naturen gennem en ny optik, se dyrenes overraskende adfærd og opdag fantastiske arter i en udstilling, som hvert år begejstrer millioner af mennesker over hele kloden. Med alvor, forundring og humor skildrer verdens dygtigste fotografer naturens skønhed og skrøbelighed og deler deres fascinerende fortællinger om billedernes tilblivelse.
De mange smukke fotos viser mangfoldigheden af liv på Jorden, og de inspirerer os til at reflektere over menneskets plads i naturen og vores ansvar for at beskytte den.
Blandt mere end 50.000 indsendte fotos fra 95 lande kårrede et ekspertpanel bestående af fotografer, videnskabsfolk, naturforskere og billedredaktører i år Laurent Ballesta fra Frankrig som hovedvinder af Wildlife Photographer of the Year. Laurent modtog den prestigefyldte pris for sit foto ‘Skabelsen’, der foreviger tre kamuflagebarser, som gyder deres mælkesky af æg og sæd.
Den kun 10-årige Vidyun R. Hebbar fra Indien løb af med titlen som Young Wildlife Photographer of the Year. Vidyun stjal spotlightet med sit foto af en teltedderkop i sit spind med lyset fra en forbipasserende tuk-tuk som farvestrålende baggrund.