Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Workshop og solforsøg: Bliv klar til solformørkelsen

3. august 2026
Kl. 10:00 - fre Kl. 14:00
images-1-1

Den 12. august kan vi i Danmark opleve en næsten total solformørkelse, og hele ugen op til varmer vi op til den store begivenhed. Her kan børn og voksne lave deres egne solformørkelsesbriller i vores drop-in-workshop, og på toppen demonstrerer Rundetaarns astroformidlere sjove solspejlinger.

Vil man opleve en total solformørkelse på 100%, skal man vente over 100 år. Derfor er vi ret begejstrede over, at vi den 12. august i Danmark kan få lov at opleve det næstbedste – nemlig en solformørkelse, hvor Månen skygger for 80 procent af solen – og i Rundetaarn har vi sat en hel uge af til at blive klar til den store begivenhed.

Cinemateket, sol26.dk og Rundetaarn samarbejder om et tætpakket program med film og workshops op til solformørkelsen. Læs mere om det her.

Lav dine egne solformørkelsesbriller
Hver dag i ugen op til (mandag til fredag) er der en drop-in-workshop, hvor du kan lave dine egne solformørkelsesbriller. Vi sørger for briller med det helt rette solfilter samt fjer, pailetter og andre sjove dimsedutter, så du kan sætte dit personlige præg på dine briller.
Kig forbi og gør dine briller klar til solformørkelsen den 12. august. Kun fantasien sætter grænser – og brillerne er selvfølgelig dine til evigt arv og eje.

Se nærmere på Solen
På toppen af Rundetaarn, helt specifikt på udsigtsplatformen, kan du møde astroformidlerne Cecilie og Andreas, som viser, hvordan man kan projicere Solen ved hjælp af en simpel håndkikkert. Solens billede kastes ned på et stykke hvidt papir i en størrelse, der gør den nemmere at studere. Rundetaarns astroformidlere demonstrerer også, hvordan du selv kan lave en enkel opstilling derhjemme til at observere solformørkelsen. Her vil du bl.a. kunne se solpletter – ligesom astronomer gennem århundreder har gjort det fra Rundetaarn.

Hvad skygger for hvad?
Hvordan er det nu lige, det er med en solformørkelse? Hvem kommer i vejen for hvem og hvornår?
Se videoen nedenfor, og hør leder af Rundetaarns observatorium Christina Toldbo fortælle, hvordan en solformørkelse opstår, og hvorfor vi ikke ser solformørkelser oftere.

Selve solformørkelsen kan du opleve fra Filmtaget i Cinemateket, hvor Rundetaarns astroformidlere vil være til stede og gøre dig klogere på fænomenet.

Læs meget mere her.

 

Finder sted: Rundetaarn

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.