Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. november 2023
Kl. 21.00 - 22.30

YAEJI INVITERER TIL ELEKTRONISK DANSEFEST I PUMPEHUSET

Den koreansk-amerikanske producer og dj, der har samarbejdet med bl.a. Drake, Robyn og Charli XCX, præsenterer sangene fra sit længeventede debutalbum den 9. november i Pumpehuset.

De nationale og genremæssige grænser er flydende i moderne musik. Det er Yaeji med sin geografiske baggrund og nysgerrige og legesyge tilgang til at lave elektronisk musik et fremragende eksempel på.

Kathy Yaeji Lee, som den koreansk-amerikanske sanger, producer og dj’s fulde navn lyder, er vokset op i USA og Sydkorea. Det afspejles i hendes musik, hvor hun suger inspiration fra både vestlig og asiatisk musiktradition, ligesom hendes tekster mikser engelsk med koreansk.

Mens hun studerede på universitet, lagde Yaeji de første byggesten til den status, hun har i dag, som et af den elektroniske musiks allerstørste talenter. Hun begyndte at dj’e og lave sin egne produktioner i musikprogrammet Ableton. Efter at hun i 2017 gav et Boiler Room-set – inklusive sin egen coverudgave af Drakes gigahit ”Passionfruit” – stak det for alvor af for hende.

Ved indgangen til 2018 inkluderede BBC Yaeji på sin prestigefulde talentliste ”BBC Sound Of”. Samme år optrædte hun til Coachella, hvor store internationale medier som Pitchfork og New York Times hypede hendes originale blanding af house, pop, r’n’b, hiphopbeats og hendes karakteristiske blide og drømmende vokal.

I 2020 signede Yaeji med XL Recordings (Arca, Thom Yorke, M.I.A.) og udgav det anmelderroste mixtape ”What We Drew 우리가 그려왔던”. Det blev den 7. april i år fulgt op af det længeventede debutalbum, ”With a Hammer”. Albummet er bl.a. blevet udnævnt til ”Best New Album” af Pitchfork, mens Soundvenue kaldte det ”hammerfedt”. Udover at være en fremragende sanger og producer i egen ret har Yaeji også en lang række samarbejder på cv’et: Hun har bl.a. remixet Robyn og Dua Lipa og udgivet numre med Charli XCX og Clairo.

Yaeji gæstede i 2018 Distortion Ø. Her fremhævede Soundvenue hendes optræden for sine ”bløde, glitrende beats” og ”nærvær, ægthed og talent”. Det samme kan hendes danske fans se frem til, når hun den 9. november inviterer til kulørt, kærlig og inkluderende dansefest i Pumpehuset.

 

Finder sted: Pumpehuset