ZIRKUS I GLASSALEN
Med et swing-orkester bestående af 14 musikere samt en håndfuld dansere og artister inviterer kunstnerkollektivet Zirkus publikum ombord på luksuslineren ”S.O.S.iety” til en musikalsk totaloplevelse i Glassalen i Tivoli.
Med deres intense og medrivende energi inviterer Zirkus ombord på et buldrende dampskib af fest og farver, og tager publikum med på en rejse tilbage til de brølende 1920’ere – til dengang hvor champagnen flød i stride strømme, mens byens borgerskab og bohémer dansede til den swingende jazzmusik.
Forestillingen er en unik blanding af koncert, kabaret og teater. Al musikken er nyskrevet af Zirkus og tager sit udspring i 20’erne og 30’ernes energiske jazzunivers med et moderne twist.
Bemærk at showet foregår på engelsk.