Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kampen mod perfekte kroppe: Girltalk handler, hvor politikerne snakker

Af André Bentsen
Girltalk når gennem de ti største influenter ud til 900.000 unge og har derfor direkte mulighed for at påvirke, hvordan unge ser på andre - og dermed sig selv. Foto: PR
Girltalk når gennem de ti største influenter ud til 900.000 unge og har derfor direkte mulighed for at påvirke, hvordan unge ser på andre - og dermed sig selv. Foto: PR

Du har set dem.

De irriterende perfekte piger på Instagram, der lader som om, de ikke lige har taget 200 billeder før de ramte dét de postede.

Og selvom vi lader som om, så påvirker det alle os andre.

Nu går GirlTalk dog nu nye veje for at skabe en mere tryg digital hverdag for unge – og særligt piger.

Mens politikerne taler om aldersgrænser og regulering, arbejder organisationen direkte med dem, der faktisk former unges daglige feed: de unge influenter.

Projektet hedder Girls Empower Girls, og her uddanner GirlTalk 20 unge skabere til at tage ansvar for sproget, kropsidealerne og fællesskaberne i de digitale rum, hvor tusindvis af unge hver dag henter råd, inspiration og identitet.

Ifølge GirlTalk er det nødvendigt at tage fat netop dér.

“Vi skylder de unge, at vi tager ansvar for det indhold, de møder – ikke kun for, hvor gamle de er, når de får adgang. Vi må som samfund tage ansvar for den måde, vi taler om krop, præstation og liv på, og her er influenterne helt centrale,” siger Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.

En af dem, der allerede mærker det ansvar, er influent og podcastvært Emma Thomsen – kendt som Akavet Emma.
“Jeg har selv kæmpet med både fysisk og mental sundhed og lært meget undervejs. Nu tænker jeg meget over, hvad jeg poster. Jeg vil gerne lave indhold, man kan spejle sig i,” siger hun.

De første ti deltagere i projektet når samlet ud til mere end 900.000 unge følgere. Tanken er at påvirke den digitale kultur indefra: ikke med løftede pegefingre, men med viden og konkrete redskaber.

“De unge influenter er medskabere af den digitale kultur. Når de får viden om unges trivsel og de mekanismer, der påvirker os online, kan de bruge deres stemme langt mere bevidst og konstruktivt,” siger psykolog Mathias Nimgaard fra Center for Digital Pædagogik, som underviser i digital ansvarlighed.

Mange af influenterne har allerede stærke værdier, men vil gerne være endnu bedre – både for deres følgere og for sig selv.

“Jeg vil gerne være den storesøster, som mange måske ikke har. Jeg tænker meget over, hvad jeg deler. Selv hvis der bare sidder ti unge, der ser med, skal de føle sig trygge,” siger influent Anna Brynald.

Projektet er støttet af Ebbefos Fonden, som ser det som en helt ny måde at forebygge mistrivsel på.

“Ved at arbejde med influenter og klæde dem på til rollen kan vi give unge ansvarsbevidste rollemodeller og løbende udfordre de urealistiske kropsidealer, de møder hver dag. Det er en ny måde at arbejde med forebyggelse af mistrivsel på, som vi bakker op om,” siger fondens stifter, Vibeke Nyfos.

I løbet af de næste to år skal deltagerne gennem fem workshops om mental sundhed, kropsidealer, fællesskaber, sprog og ansvarlighet online. GirlTalk håber, at de bliver drivkræfter i en ny digital kultur, hvor unge ikke kun føler sig set – men også inkluderet.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.