MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kan du gætte tallet: Ny liste afslører antallet af skybrud i København

Af André Bentsen
8 danske byer har haft flere dage med skybrud end København. Foto: André Bentsen
8 danske byer har haft flere dage med skybrud end København. Foto: André Bentsen

Hvis du er træt af regn og især af skybrud, så er det slet ikke sikkert, det er en god idé at flytte væk fra hovedstaden.

I hvert fald ikke, hvis du flytter til Vejle eller en af de syv andre kommuner, hvor det står ned i stænger lidt oftere end i København.

Faktisk har der kun været 28 dage med skybrud i København siden 2011.

Det viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – der opfordrer til at investere milliarder nationalt i klimasikring.

Helt præcist er der observeret 65 procent flere skybrud, når man sammenligner perioden 2011-2017 med perioden 2018-2024. Og Vejle er den kommune, der med 42 dage ud af samtlige 212 dage med skybrud i perioden 2011-2014 tager den kedelige førsteplads over kommuner med flest skybrudsdage.

Det viser nye tal fra F&P – Forsikrings- og Pensionsbranchen på baggrund af data fra DMI.

“I det hele taget rammes Danmark af stadigt flere skybrud, og tusindvis af danskere har stået i den ulykkelige situation at få bolig eller virksomhed oversvømmet. Derfor skal vi som samfund sørge for at investere massivt i klimasikring, og det haster,” siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P i en pressemeddelelse.

Skybrud medfører ofte oversvømmede kældre, stigende grundvand og åer, der går over deres bredder.

“Kommunerne kan naturligvis selv gøre en del for at modvirke klimaskaderne, og det samme kan borgerne – men de kan langt fra løse alle problemerne selv. Omfanget af oversvømmelser og vildt vejr gør det stadig tydeligere, at klimasikring er en fælles national opgave,” siger Pia Holm Steffensen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien