Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan du høre det?: Nu kommer elbusserne til hele København

Af Rasmus Kramer Schou
Foto Københavns Kommune
Foto Københavns Kommune

De seneste to år har to busser på linje 3A været testkaniner. De har nemlig været elbusser.

Og lad det være sagt med det samme – det har været en kæmpe – og meget stille – succes. For dieselbusser er som mine to børn – de både larmer og sviner.

93 procent svarer i passageranalysen, at de er glade for elbusserne. Hvorfor de sidste 7 procent ikke kan lide elbus, fatter vi ikke helt, men dem om det.

Så nu kommer elbusserne rullende ud i hele København.

Læs også: Gemt i en kælder: Tidligere Michelin-kokke laver geniale pastaretter ’to go’

Ud med diesel, ind med el

Faktisk er der en plan om, at den sidste dieselbus bliver skrottet i 2025, altså om seks år.

“Alle københavnere skal kunne trække vejret frit uden at bekymre sig om deres helbred.

Derfor investerer vi massivt i grøn, kollektiv transport og tester nye teknologier. Fra december i år vil mere end hver ottende bus i København hverken larme, svine eller udlede CO2 – København skal også på dette felt gå forrest i den grønne omstilling,” forklarer overborgmester Frank Jensen i en pressemeddelelse.

Det betyder helt konkret, at til december 2019 har København de første to fuldblods elbuslinjer. Det bliver 2A og en ny linje 18 – og det drejer sig samlet om 41 busser.

Og det er bare starten.

Fremtiden hedder elbus, og vi glæder os bare, til de accelererer som en Tesla – så behøver chaufføren nemlig ikke bede folk rykke længere ned i bussen mere.

Læs også: 13 etager med penthouse-restaurant: Her kommer Kbhs nye vilde iværksætterby

Del artikel

Andre læser også