MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Sjov detektivjagt for hele familien: Kan I fange rubintyven i Ørstedsparken?

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: Mystery Makers.
Foto: Mystery Makers.

Der er sket en forbrydelse i Ørstedsparken, og I er detektiverne, der skal løse mysteriet. For hvem mon har begået det store rubintyveri?

Kom med på en sjov gådejagt i en af Københavns smukkeste parker og se om I sammen kan løse mysteriet.

Det nye Mystery Hunt i Ørstedsparken er en nyhed hos populære Mystery Makers.

Dette nye udendørs mysterium passer perfekt til en sommerudflugt med familien. Det er nemlig Mystery Makers’ første spil, der er anbefalet til børnefamilier.

Foto: Mystery Makers.

Løs gåden lige når det passer jer

Spillet anbefales til alle fra 8 år og op, og der kan være 1-4 personer i én gruppe.

Og det helt geniale er, at I kan spille lige når det passer jer. I behøver nemlig ikke bestille tid! Samtidig er det en yderst prisvenlig aktivitet for hele familien.

Mystery Hunt-spillet afhentes på et hemmeligt sted tæt på Ørstedsparken, og så går i ellers bare i gang.

Sådan foregår det:

1. Du afhenter en mystisk kuvert i nærheden af Ørstedsparken. Gå til startstedet i Ørstedsparken, og så er du i gang!

2. I kuverten finder du en gådefuld bog, der fører jer rundt i Ørstedsparken.

3. For at løse gåderne skal I undersøge parken grundigt. Brug jeres omgivelser sammen med indholdet i kuverten og løs mysteriet!

Ørstedsparken er et populært grønt område i centrum af København, som ligger ved siden af Nørreport og Torvehallerne.

Det er altså både nemt at komme dertil og at få stillet sulten. I kunne med fordel gøre det til en picnicudflugt med madkurv og detektivjagt.

Det koster 349 kroner pr. hold at deltage. Du kan læse mere og købe adgang til spillet her.

Hvad: Nyt Mystery Hunt for hele familien
Hvor: Ørstedsparken, Nørre Voldgade 1, 1358 København
Hvornår: Lige når det passer jeres familie – tidsbestilling er ikke nødvendig

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien