Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan ikke undgå gener: Den nye Cityring lukkes ned i to uger i januar

Af Redaktionen

Passagererne har taget M3 Cityringen til sig, og cirka en million passagerer bruger linje M3 om ugen.

For alle dem er der desværre dårligt nyt.

I hvert fald for en periode på to uger fra søndag d. 12. januar til søndag d. 26. januar 2020. Det forklarer Metroselskabets administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen i en pressemeddelelse.

“Rigtig mange mennesker har lynhurtigt taget M3 Cityringen til sig, og den er blevet en del af mange menneskers hverdag.

Det er vi rigtig glade for, og jeg ved, at vi kommer til at skuffe mange, når vi til januar er nødt til at lukke M3 Cityringen helt ned i to uger for at teste den nye metrolinje til Nordhavn M4,” siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Metroselskabet.

Nye metrolinjer får fælles styresystem

Metrolinjerne M3 og M4 får ét fælles styresystem med fælles tog og fælles spor på strækningen Østerport, Marmorkirken, Kongens Nytorv, Gammel Strand, Rådhuspladsen og København H.

Det er en vanskelig opgave at gøre klar til, at der kan testkøres på M4 samtidig med, at der er almindelig passagerdrift på M3 Cityringen.

Det er derfor nødvendigt at lukke linjen helt ned.

M3 Cityringen lukkes helt i to uger, og passagererne tilbydes i stedet metrobusser, som med hjælp fra Movia skal supplere byens øvrige busnet.

“Den sidste testfase er nødvendig for, at vi kan åbne den nye metrolinje til Nordhavn, og det kan ikke gøres uden at forstyrre driften på Cityringen.

Der er ingen gode løsninger, men vi har valgt den løsning, der generer passagererne mindst muligt.

Cityringen vil lukke helt i to uger og blive erstattet af metrobusser, som kommer til at køre ca. hvert 4. minut i myldretiden på de mest centrale og travle strækninger.

Vi har fravalgt en løsning, hvor passagerne skulle stå hver morgen i seks uger og være i tvivl om metroen kører.

Vores passagerer skal kunne regne med, at metroen kører stabilt, når den kører,” siger administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen.

Åbningsdato for M4 kommer efter nytår

Opstarten af testkørslen på M4 samt lukningen af M3 Cityringen sker fra søndag d. 12. januar til og med søndag den 26. januar.

M3 åbnede den 29. september 2019, og efter nytår offentliggøres den forventede åbningsdato for linje M4.

Ud over at tilføre to nye metrostationer til byens metrokort vil linjen medføre dobbelt så mange afgange gennem det centrale København – mellem Østerport og København H.

Det vil sige, at passagerne til foråret kan forvente afgang hvert halvandet minut på denne strækning i myldretiden.

Metrolinjen M4 kommer til at køre fra de to nye stationer Orientkaj og Nordhavn via Østerport, Marmorkirken, Kongens Nytorv, Gammel Strand, Rådhuspladsen frem til København H.

Linjen vil frem til åbningen af Sydhavnsafgreningen i 2024 have i alt disse 8 stationer – herefter udvides linje M4 med yderligere fem stationer på afgreningen fra Cityringen til Sydhavn.

M4 forventes at åbne til foråret. Den forventede åbningsdato offentliggøres i  begyndelsen af 2020.

Del artikel

Andre læser også