Kan kun mødes i baren: Nu dropper Københavns næststørste kollegium postkasser for at få mere plads
![Med 1000 beboere er kollegiet i baggrunden her Københavns næststørste - alligevel er det først nu, de studerende får plads til at mødes. Foto: Privat](https://migogkbh.dk/wp-content/uploads/2025/01/472798302_1131685698958364_7154006940112675070_n-1000x600.jpg)
Beboerne på Grønjordskollegiet har i dag ikke et sted, hvor de kan samle mere end tyve mennesker udover deres bar.
“Og det er drønægerligt for nogle virkelystne unge, der higer efter selskab og fælleskab,” mener Christoffer Røhl (V), der er forperson for kollegiets bestyrelse.
![](https://migogkbh.dk/wp-content/uploads/2025/01/Emily-Bowen-by-Mathias-Haugaard2-scaled-e1736083894435-llimage-s118x95.jpg)
“Derfor er det vigtigt, at vi får skabt et sted, hvor man kan samle mere end tyve mennesker, når man tænker på kollegiet har 1.000 beboere,” understreger Christoffer Røhl.
Grønjordskollegiet er Københavns næststørste kollegie med mere end 1000 beboere. Men de har ikke haft et sted, hvor de kan mødes.
Før nu.
A.P Møller Fonden har nemlig doneret 10 millioner kroner til kollegiet.
Sammen med midler fra Villum Fonden og Nordea Fonden betyder det, at kollegiet allerede på mandag kan starte med at nedlægge en hel parkeringsplads og i stedet skabe et flot grønt areal.
![](https://migogkbh.dk/wp-content/uploads/2025/01/472714612_1131685708958363_6725999045388417414_n-1024x1022.jpg)
Og så siger de farvel til fortiden!
“Den nye bevilling er givet til en gennemgribende renovering af den gamle administrationsbygning, hvor vi blandt andet vil erstatte de lange rækker af postkasser fra en fjern fortid og skabe plads til et egentlig fællesrum til ophold, oplæg og koncerter,” fortæller Christoffer Røhl.
Han kalder det for en god nyhed, ikke bare for beboerne, men også for København som studieby.
Særligt begejstret er han for de studerendes evne til selv at søge støtte.
“Den slags initiativer gør mig så glad og det er drøninspirerende at se vores unge studerende tage ansvar for deres egen bolig, som de inden for kort år giver videre til den næste generation af studerende. For ikke at nævne de fonde, der vil være med til at tage ansvar for vores kollegier,” siger Røhl og fortsætter:
“Det vidner nemlig om nogle studerende og en generation, der er klar til at tage ansvar for deres omgivelser og for fremtidige generationer. Man bor i gennemsnit ikke mere end 3-4 år på et kollegium, og derfor er det her en gave fra de nuværende beboere, der dårligt får mulighed for at opleve den færdige bygning til de kommende beboere, der får glæde af det de næste mange år,” siger han og slutter:
“Det er også vigtigt, fordi det viser, at vi har nogle fonde derude, der er klar til at tage del i udviklingen af københavn og som sikre vi fortsat har nogle attraktive studieboliger, der er til at betale.”