Kendiskok i oprør over drikkepenge: Opfordrer alle til at droppe dem

Du kender det godt, du har ventet 10 minutter på at få lov til at bestille en kop kaffe, der bliver serveret uden så meget som et smil.

Alligevel er dankortautomaten fast indstillet på, at du ikke bare kan betale for din last, men enten skal blive pinlig berørt over at trykke nej, eller donere 5, 10, 15 eller 20 procents drikkepenge.

Læs også: Her må du kun køre 60 km/t: 19-årig blæste forbi med 150 i timen

Men nu skal det være slut!

Efter rejser gennem fem europæiske storbyer har kendiskokken Umut Sakarya fået nok.

I et opsigtsvækkende opslag på Facebook fortæller han, at han fremover konsekvent vil sige nej til drikkepenge, hvis han bliver bedt om det, og han opfordrer andre til at gøre det samme.

Ifølge Umut Sakarya er det, der engang var en frivillig tak for god service, blevet til et system, hvor gæster presses til at betale ekstra, ofte før de overhovedet har fået deres mad eller kaffe.

“Efter at have rejst rundt i fem europæiske storbyer i streg må jeg bare sige det, som det er: Det her drikkepenge-cirkus er blevet fuldstændig vanvittigt,” skriver han og understreger, at det langt fra kun er et dansk fænomen.

Bliver spurgt før man overhovedet har sat sig

Umut Sakarya beskriver, hvordan han gentagne gange er blevet mødt af drikkepenge-spørgsmål i situationer, hvor han aldrig tidligere ville have forventet det.

“Jeg forstår ikke, hvordan det er blevet normalt, at der bliver spurgt om drikkepenge, før man overhovedet har fået lov til at sætte sig ned,” skriver han.

Han nævner kaffebarer, bagerier og fastfoodsteder, hvor man allerede ved kassen bliver bedt om at tage stilling til drikkepenge, før man har modtaget sin bestilling.

“Det er så grænseoverskridende,” fastslår han.

Ifølge kendiskokken er det ikke kun systemerne, men også situationerne, der kan føles direkte ubehagelige.

“Jeg har oplevet tjenere spørge direkte og intimiderende, om jeg vil give drikkepenge, endda to gange, for at presse på,” skriver han.

Samtidig peger han på, at medarbejderne ofte selv er fanget i et system, de ikke bryder sig om.

“Jeg har også oplevet tjenere, der undskylder, når de giver terminalen og skynder sig at sige, at man slet ikke behøver at give drikkepenge, og at de selv synes, det er akavet, men at deres chef gerne vil have det sådan,” skriver han.

Automatiske procenter og sprogfælder

Noget af det, der især provokerer Umut Sakarya, er de betalingsløsninger, hvor drikkepenge nærmest gives automatisk.

“Endnu værre er de terminaler, der allerede har sat 15 procent på som standard, så man bare godkender,” skriver han.

Han beskriver også steder, hvor valget for drikkepenge står på et lokalt sprog, man ikke forstår.

“Så ender man med at trykke på et eller andet og give drikkepenge alligevel,” skriver han.

Den mest absurde oplevelse havde han ifølge opslaget i Budapest.

“På menukortet stod der, at alt på menuen får lagt 20 procent servicegebyr oveni priserne,” skriver han og forklarer, at det i sig selv er fair, når man er informeret om det.

“Men jeg har oplevet et utal af gange alligevel at blive spurgt, om jeg vil give drikkepenge oveni de 20 procent. Det er så skørt, at jeg næsten ikke tror mine egne øjne,” skriver han.

Fra frivillig tak til pres

For Umut Sakarya er kernen i problemet, at drikkepenge ikke længere føles frivillige.

“Drikkepenge var engang en tak for virkelig god service. Hvornår blev det noget, vi bliver presset til overalt?” spørger han.

Han stiller også spørgsmål ved, hvorfor man forventes at give drikkepenge i situationer, hvor der reelt ikke er ydet service ud over det helt basale.

“Hvorfor skal man give drikkepenge, når man står i en isbutik og køber to kugler is, som man selv har hentet oppe ved disken?” skriver han.

En klar opfordring til gæsterne

Opslaget munder ud i en direkte opfordring til forbrugerne.

“Lad være med at give drikkepenge, medmindre du selv føler for det,” skriver han.

Han minder samtidig om, at drikkepenge-funktionen på kortterminaler kan slås til og fra, og at pengene ikke nødvendigvis går direkte til den medarbejder, man forestiller sig.

“Drikkepenge bliver fordelt forskelligt fra sted til sted,” skriver han og foreslår, at man bruger kontanter, hvis man selv ønsker at give noget ekstra.

Hans budskab er klart.

“Hvis terminalen spørger, så sig konsekvent: NEJ. Hvis medarbejderen spørger, så sig: NEJ. Hvis der automatisk er sat et beløb ind, så fjern det og tryk NEJ,” skriver han.

Ifølge Umut Sakarya skylder gæsterne ikke nogen noget.

“Du skal betale den pris, produkterne koster på menuen, og ikke en krone mere. Vi behøver ikke bakke op om en praksis, der er blevet presset ned over hovedet på os,” skriver han.

Til sidst vender han spørgsmålet mod læserne.

“Hvad tænker I? Er jeg alene om at synes, det her er løbet helt af sporet?”

Et spørgsmål, mange københavnere formentlig allerede har stillet sig selv ved terminalen.