Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Med popcorn og goodiebags: Kendt børnetøjsmærke åbner butik på Østerbro

Østerbro har fået en ny børnetøjsbutik. Foto: Camilla L. Stahlschmidt
Østerbro har fået en ny børnetøjsbutik. Foto: Camilla L. Stahlschmidt

På Østerbro er der masser af børnefamilier.

Måske er det netop derfor, at virksomheden bag et af landets mest populære tøjmærker har udset sig bydelen som at attraktivt sted at åbne en ny butik.

Børnetøjsbrandet Wheat slår i denne uge døren op til en ny flagship store på Østerbrogade, og der er god grund til at kigge forbi, for åbningen fejres med lækre sager til heldige besøgende.

Wheat kan allerede købes i forretninger som Magasin og Illums Bolighus, men i en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at man nu i højere grad vil satse på at investere i egne fysiske butikker for at komme tættere på forbrugeren og skabe en mere helstøbt brandoplevelse.

En stor milepæl

Den nye butik på Østerbro er lidt over 100 kvadratmeter stor, og adressen er Østerbrogade 96.

Med byens børnefamilier for målgruppe har Wheat sørget for, at forretningen ikke kun byder på stativer med tøj og sko, men også er indrettet med områder til ungerne og faciliteter som pusleplads, ammestation og gæstetoilet.

“Åbningen i København er en stor milepæl for os og noget, vi er meget stolte af. Det er et vigtigt skridt i vores strategi om at styrke Wheat som et premium livsstilsbrand for børn og børnefamilier, og det giver os mulighed for at bringe vores univers endnu tættere på kunderne. Vi ser samtidig butikken som en del af en større udvikling af brandet, hvor fysiske destinationer vil spille en vigtig rolle fremadrettet”, siger CEO hos Wheat, Thomas Frederiksen. 

Foto: Camilla L. Stahlschmidt

Åbner i denne uge

Der er grand opening i butikken fra torsdag 23. til lørdag 25. april.

Her fejres åbningen med popcorn, eksklusive vouchers og goodie bags til de første 50 kunder alle tre dage.

Åbningstiderne er 10.00-17.30 på hverdage og lørdag kl. 10.00-15.00.

Wheat blev grundlagt i 2002 og har fokus på skandinavisk og tidløst design.

Mærket laver tøj i størrelse 0-12 år.

Hvad: Wheat åbner ny butik
Hvor: Østerbrogade 96, København Ø
Hvornår: Åbner 23. april 2026

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.