Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Kan du finde den?: Kendt cocktailbar er flyttet til ny skjult lokation

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR
Foto: PR

Et gammelt ordsprog siger, at gode sager er værd at vente på, men i dette tilfælde laver vi det om til, at de er værd at lede efter.

I hvert fald hvis du vil smage de fremragende cocktails fra cocktailbaren, Curfew, der plejede at bo på Stenosgade.

De er nemlig flyttet til en ny lokation på Vesterbro, og den er som taget ud fra en anden tid.

Foto PR

Smugkrog i allerbedste stil

Smugkroge eller ’speakeasies’, som de populært kaldes på engelsk, har hidtil ikke været så udbredte i København, men det er der lige så stille ved at blive lavet om på.

Den populære cocktailbar, Curfew, har nemlig flyttet adresse, og det er de gået meget stille med dørene med.

Faktisk så stille at de gemmer sig en lille smule, når man kommer fra gaden af.

Det er Humberto Marques, der både ejer og står bag baren hos Curfew, der af praktiske årsager blev nødt til at flytte adresse.

Og hvorfor så ikke lave lidt sjov ud af det?

Fra gaden af er der nemlig ikke mange tegn på, at du finder Curfew inde bag det, som mest ligner en bogreol.

Men finder du dørklokken på husmuren og ringer pænt på, så er du godt på vej.

Inde bag den hemmelige dør er det ligesom at træde tilbage til 1930’erne. Både hvis du lytter til musikken, der mest er jazz og blues fra samme tid, og hvis du bare kigger dig omkring – indretning er nemlig spot on.

Her er både intime hyggekroge men også god plads til større grupper.

Foto PR

Et museum for bargenstande

Ideen bag den nye (gamle) bar er ikke det eneste, som er af ældre dato her.

Humberto har nemlig næsten gjort det til en sport at finde gamle bargenstande som for eksempel en ’ice crusher’ eller en gammel maskine, der manuelt shaker dine cocktails.

Mega cool – og absolut ikke noget man ser alle steder.

De to særlige genstande er nemlig de eneste i Danmark, og de er både fascinerende, velholdte og stadig meget funktionelle trods mange, mange år på bagen.

Med sig har Humberto naturligvis taget sit eminente cocktailkort, hvor du både finder flere klassikere, men også hans egne kreationer, der har fulgt ham i mange år.

Hvad: Curfew er flyttet
Hvor: Vesterbrogade 20, 1620 København V
Hvornår: Åbent tirsdag-lørdag

Del artikel

Andre læser også