Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se billederne: Kendt designer sælger kæmpestort sommerhus nord for København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Danbolig Tisvildeleje
Foto: Danbolig Tisvildeleje

Med 400 kvadratmeter bolig fordelt på flere huse burde selv den mest pladskrævende familie kunne se sig tilfreds med at feriere i Julie Sandlaus sommerhus i Nordsjælland.

Noget du netop har muligheden for nu, hvor designeren – hvis smykker blandt andet bliver båret af kongelige herhjemme såvel som af filmstjerner i Hollywood – har nemlig sat sin feriebolig til salg for et stort millionbeløb.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Sommerhuset, der både tæller et hovedhus og en bjælkehytte til besøgende, ligger på en 1,4 hektar stor grund omgivet af skov og natur udenfor feriebyen Liseleje på Sjællands nordlige kyst – og det kan blive dit for 16 millioner kroner.

Julie Sandlau og ægtemanden Dennis Sandlau Jacobsen betalte selv 2,2 millioner kroner, da de købte ferieboligen tilbage i sommeren 2018, men ifølge salgsmaterialet fra den lokale mæglerbutik Danbolig Tisvildeleje, har ejendommen da også gennemgået en gennemgribende renovering de seneste år.

Over prisgennemsnittet

Den ottecifrede udbudspris kan omregnes til en solid kvadratmeterpris på 40.000 kroner, hvilket er et godt stykke over gennemsnittet på sommerhusmarkedet i Halsnæs Kommune – hvor smykkedronningens feriebolig ligger:

De ferieboliger, der lige nu er til salg i området, udbydes nemlig ifølge Boliga.dks udbudstal i gennemsnit til salg for 33.200 kroner pr. kvadratmeter.

Den kvadratmeterpris placerer den nordsjællandske kommune på en sjetteplads over de dyreste sommerhuspriser i landet, hvilket også betyder, at køberne i området skal betale lidt over 2,3 millioner kroner for et gennemsnitligt fritidshus på eksempelvis 70 kvadratmeter.

Julie Sandlau og Dennis Sandlau Jacobsen grundlagde smykkefirmaet Julie Sandlau tilbage i 2002.

Se Julie Sandlaus store sommerhus her

Del artikel

Andre læser også