Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter 115 år: Kendt fiskerestaurant lukker – og vender tilbage med store ambitioner

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Efter 115 år på samme adresse er Krogs Fiskerestaurant lukket.

Den ikoniske restaurant på Gammel Strand genåbner til foråret i en gennemrenoveret udgave med nyt ejerskab, nyt køkken og markant højere gastronomiske ambitioner.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Krogs Fiskerestaurant bliver til en fuldblods gourmetrestaurant, der skal måle sig med byens førende fiske- og skaldyrsrestauranter – uden at give slip på den historiske arv.

Foto PR

Køkkenchef fra Dragsholm

Et centralt element i den nye udgave af Krogs er ansættelsen af Andreas Ring Kjeldsholm Hansen som køkkenchef.

Den 30-årige kok har senest styret gourmetkøkkenet på Dragsholm Slot og har tidligere arbejdet på blandt andet Fasangaarden og den to-stjernede restaurant Vollmers i Malmø.

Ansættelsen markerer et klart skifte i ambition og retning for Krogs Fiskerestaurant, som fremover får et mere udtalt gourmetpræg med fisk og skaldyr som det naturlige omdrejningspunkt.

”Det er en helt særlig opgave at få lov til at definere køkkenet på den nye version af Krogs.

Jeg er især præget af min tid på Dragsholm, og gæsterne vil møde et køkken, der kombinerer det sæsonbetonede og lokale med klassisk luksus og stor smagsdybde,” siger Andreas Ring Kjeldsholm Hansen.

Andreas Ring Kjeldsholm Hansen. Foto PR

Fuld renovering med respekt for historien

Krogs Fiskerestaurant lukker midlertidigt for at gennemgå en omfattende renovering, der både arkitektonisk og gastronomisk markerer et tydeligt nybrud.

I de nye rammer forenes klassiske detaljer fra den historiske restaurant med et mere nutidigt, nordisk design i materialer af høj kvalitet.

”Vi er helt bevidste om, hvilken københavnerinstitution Krogs Fiskerestaurant er.

Vi ønsker at bevare nogle særlige historiske detaljer, samtidig med at vi gør restauranten langt mere moderne i sit udtryk.

Høj komfort og kvalitetsfornemmelse med udgangspunkt i nordisk design bliver gennemgående træk på det nye Krogs,” fortæller Krogs Fiskerestaurants direktør, Ursula Waltemath.

I forbindelse med genåbningen får Krogs’ tidligere fiskeslagter i nabolokalerne også nyt liv.

Lokalerne omdannes til et afslappet heldagsspisested med bagværk, specialkaffe, smørrebrød og klassiske signaturretter fra det gamle Krogs. Om aftenen vil stedet også fungere som hyggelig vinbar.

Krogs Fiskerestaurant genåbner efter planen i maj 2026.

Hvad: Krogs Fiskerestaurant lukker – og åbner igen
Hvor: Gammel Strand 38, 1202 København K
Hvornår: Genåbner til maj

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.