Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop godkendt: Kendt kunstmuseum skifter navn

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arken. Foto: Torben Petersen, PR
Arken. Foto: Torben Petersen, PR

Siden 1996 har kunstmuseet ved vandet i Ishøj båret navnet Arken Museum for Moderne Kunst.

Men nu skal der nye bogstaver på facaden, for museet skifter en del af navnet.

Fremover vil det hedde Arken Museum for Samtidskunst.

Det oplyser museet på Facebook.

Her skriver Arken, at navneændringen skyldes, at det nye navn i højere grad afspejler museets statslige forpligtelser til at forske i, indsamle og registrere, udstille og formidle kunsten fra 1990 og fremefter.

Arkens bestyrelse har netop godkendt museets nye strategi for de kommende år, og som et led i denne ændres navnet fra Arken Museum for Moderne Kunst til Arken Museum for Samtidskunst.

“Vi ændrer navn både for at tilpasse det mere præcist til Arkens museale forpligtelse, men også for at understrege museets nye strategi, hvor samtidskunsten står i centrum,” forklarer direktør Marie Nipper.

Var inspireret af Louisiana

Arken åbnede i 1996, og dengang var især Louisiana Museum of Modern Art et forbillede, hvorfor museet i Ishøj kom til at hedde Arken Museum for Moderne Kunst.

Men Arkens kunstsamling indeholder værker fra 1990 og fremefter, hvilket kendetegner samtidskunst, og derfor giver det altså mening at ændre navnet.

“I de kommende år ønsker ARKEN at præsentere publikum for international og dansk samtidskunst i verdensklasse og skabe dialog om samfundsrelevante problemstillinger, italesætte aktuelle dagsordener og skabe en tættere dialog med det internationale publikum, som bor på Vestegnen, så endnu flere engagerer sig i kunsten og dermed i samfundsdebatten og demokratiet,” siger direktør Marie Nipper.  

Del artikel

Andre læser også