Første i Danmark: Verdenskendte tøjdyr får egen butik i København

Du kender dem måske allerede i forvejen, for de er i den grad populære blandt både børn og mere voksne mennesker.
De bløde bamser fra Jellycat.
Også især hvis man følger med på TikTok.
Her kan en video snildt få over 100.000 visninger.
Bamserne er tidligere blevet solgt flere forskellige steder i byen, men i dag åbner de deres første egen butik i Danmark.

Fantasifulde designs
Hvornår har du sidst haft en bamse formet som en portion pandekager? Eller pomfritter?
For Jellycat er der ingen grænser, og det er nok også det, som de er mest kendte for.
Bamserne er endda for mange et samlerobject, lidt ligesom små kunstobjekter, fordi de både er søde og ret humoristiske, og så laver de løbende nye kollektioner, hvilket adskiller dem fra mange andre tøjbamser, der ikke arbejde med kollektioner på samme måde.
Selvom de oprindeligt stammer fra England, har de på kort tid vundet hjerter mange andre steder.
Læs også: Guide: 12 hyggelige restauranter og caféer i København Her i København ser man dem tit i boghandlere, designbutikker og livsstilsbutikker, da de ikke hidtil har haft deres egen butik – indtil nu.
Tirsdag d. 14. april åbner Jellycat deres første egen butik, og den kommer til at ligge i Illum centralt i København.
Bare snup rulletrappen op til 3. etage, og så finder du dig selv omgivet af bløde, søde bamser.
Butikken kommer til at følge Illums generelle åbningstider.
Hvad: Jellycat åbner første butik i Danmark
Hvor: Illum, København (3. etage)
Hvornår: Åbner tirsdag d. 14. april