Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Allerede kendt for vild bøfsandwich: Klassisk dansk restaurant genopstår med nye kræfter

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Mange husker formentlig Nyboders Køkken på hjørnet af Borgergade og Olfert Fischers Gade.

Både for en hyggelig indretning med masser af charme men også for et klassisk dansk køkken uden så mange dikkedarer.

Nu er der kommet nye kræfter til, men det betyder heldigvis ikke, at du skal undvære nogen af tingene.

Restaurant Nyboder – som den hedder nu – har allerede udmærket sig ved at lave en overdådig bøfsandwich og et ret vildt stjerneskud.

Smørrebrød og stegt flæsk

Nyboders Køkken startede helt tilbage i 1997 under Flemming Jensen, som stadig den dag i dag ejer selvsamme lokale og forpagter det ud. 

I oktober 2022 blev restauranten overtaget af nye folk, men det er stadig de gamle danske retter, der præger menuen.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Tænk smørrebrød, kæmpe stjerneskud, bøfsandwich og stegt flæsk.

Især den stegte flæsk formåede restauranten at udmærke sig ved. Så meget at vi faktisk havde Nyboders Køkken med i vores guide til Københavns bedste stegt flæsk.

Til frokost kan du vælge imellem forskellige stykker smørrebrød på enten rugbrød eller brioche, og her ligger priserne mellem 109 kr. og 169 kr.

Men der er også varme retter som tarteletter, den famøse stegt flæsk og bøfsandwich.

Og sidstnævnte skulle altså være noget af en bassedreng.

Nomineret for bedste bøfsandwich

De Brune Riddere har siden 2012 uddelt priser for Danmarks bedste bøfsandwich.

Og til ikke den store overraskelse så er det altså noget, som jyderne er gode til, men i år var Restaurant Nyboder også at finde blandt de nominerede.

Om den vilde bøfsandwich skrev De Brune Riddere blandt andet:

“Kokken havde tydeligvis helt styr på at stege en hakkebøf. En dejlig sprød og velkrydret stegeskorpe gemte på et lyserødt indre.

Det fås ikke meget bedre i landet. En opskrift, der gør enhver brun ridder blød om hjertet.”

Så er det en bøfsandwich, der gør dig helt vild i varmen – så er det måske Restaurant Nyboder, du skal sætte kurs imod.

Læs mere og book bord lige her.

Hvad: Restaurant Nyboder
Hvor: Borgergade 134, 1300 København K
Hvornår: Åbent fra onsdag til søndag både til frokost og aften

Del artikel

Andre læser også