Har butik i København: Kendt smykkefirma går konkurs
En af Danmarks mest kendte smykkevirksomheder drejer nøglen om.
Ifølge Finans er firmaet bag smykkebrandet Jane Kønig gået konkurs.
Jane Kønig har produceret håndlavede smykker siden 1989, og lige så længe har brandet haft sin flagskibsbutik her i København.
Den ligger på adressen Gothersgade 54 i Indre By.
Kurator Jacob Smith bekræfter konkursen over for Finans og oplyser, at man lige nu arbejder på det bedst mulige salg af brandet og virksomheden.
Om forretningen i Gothersgade får lov at leve videre, er endnu uvist.