Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Superhelte-mission: Kinder inviterer til sjov familiedag i påsken

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Hvis der gemmer sig en lille superhelt derhjemme, er der god grund til at sætte kryds i kalenderen den 2. april.

Her forvandles Søndermarken på Frederiksberg nemlig til et fantasifuldt superhelte-univers, når Kinder inviterer børnefamilier til det aktive påskeevent Mission Superhelt 2026.

Arrangementet er målrettet børn i alderen 4–10 år, som bliver sendt afsted i små hold på en række sjove missioner rundt i parken.

Her skal de gennem forskellige lege og udfordringer bevise, at de har, hvad der skal til for at blive ægte superhelte.

Modtag diplom og måske en lille overraskelse

Undervejs i løbet får børnene blandt andet mulighed for at opfinde deres helt eget superheltenavn, teste deres styrke og udfordre deres hurtighed.

De skal også balancere et æg – og til sidst gennemføre en hemmelig mission, før de kan kalde sig for fuldgyldige helte.

Når alle udfordringer er klaret, afsluttes missionen med en helteceremoni, hvor de nyudklækkede superhelte modtager et diplom – og måske også en lille overraskelse.

Eventet løber fra klokken 9 til 12, og der sendes løbende små grupper afsted på mission, indtil alle præmier er uddelt.

Søndermarken. Foto Thomas Rahbek

Kom gerne i kostume

Har familiens mindste også en lille superhelt gemt i maven derhjemme?

Og måske et kostume eller to liggende? Så tag endelig det på.

Arrangørerne opfordrer nemlig børnene til at møde op i superheltekostume, og det er altså lige gyldigt om det er Superman, Wonder Woman eller noget helt tredje.

Bemærk at kostume eller udklædning på ingen måde er et krav, og alle helte er meget velkomne.

Mission Superhelt foregår i Søndermarken på Frederiksberg, hvor der er adgang via Roskildevej eller Valby Langgade.

Nærmeste metro er Fasanvej Station, og området betjenes også af buslinjerne 4A og 7A.

Vil du læse mere om arrangementet, kan du finde det på Facebook lige her.

Hvad: Kinders Mission Superhelt
Hvor: Søndermarken, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Torsdag d. 2. april 2026 fra kl. 9-12

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.