MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kipper med flaget: Strøget genopliver gammel tradition i ny hyldest til Kongen

Af André Bentsen
Strøget bliver om lidt iklædt flag i anledning af Kongens fødselsdag. Du vil allerede kunne se dem fra den 20. maj. Foto: Dennis Stenild, Kongehuset
Strøget bliver om lidt iklædt flag i anledning af Kongens fødselsdag. Du vil allerede kunne se dem fra den 20. maj. Foto: Dennis Stenild, Kongehuset

I anledningen af Kongens fødselsdag maler Indre Bys handels- og erhvervsforening en af Europas længste gågader rød og hvid.

Det sker, når de vækker en gammel tradition til live og fejrer H.M. Kong Frederik X med flagallé på Strøget.

Det sker officielt i dagene 20.-26. maj 2024, hvor KCC skaber et enestående syn på Strøget til ære for H.M. Kong Frederik X med en imponerende flagallé. 

“At hovedstadens handels- og erhvervsliv markerer H.M. Kongens fødselsdag, er en smuk københavnsk tradition, som vi nu vækker til live igen, udtaler Michael Gatten, direktør for KBH – Commerce & Culture (KCC).

“En hyldest til vores konge, som en festlig markering og understregning af handels- og erhvervslivet i Indre Bys store stolthed over og dybe respekt for H.M. Kongen og det danske kongehus,” fortsætter Michael Gatten.

Skal bringe københavnere sammen

Den dannebrogsfarvede flagallé vil strække sig gennem byens hjerte fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen.

KCC opfordrer alle til at besøge Indre By, opleve den smukke flagallé på Strøget og dele øjeblikket i fællesskab:

“Vi lever i en tid, hvor der for alvor er grund til at finde sammen, og her spiller vores kongehus og vores fantastiske konge en unik og uvurderlig rolle, som vi ønsker at bringe alle københavnere, gæster og turister sammen om i Kongens København,” udtaler Michael Gatten.

Flagalléen kan opleves på Strøget – fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen – i perioden den 20.-26. januar 2024, og kan således opleves af københavnere, gæster og turister i forbindelse med Royal Run den 20. maj 2024 og på H.M. Kongens fødselsdag den 26. maj 2024.

Arbejdet med opsætning af flagalléen sker i perioden 16.-17. maj 2024.

H.M. Kongen fylder 56 år søndag den 26. maj 2024. 

I den anledning vil Hans Majestæt og Kongefamilien vise sig på balkonen på Frederik VIII’s Palæ klokken 12.00

Del artikel

Andre læser også