Klar på bryllup i det nye år?: Gift ved første blik søger nye deltagere

Skrevet af: Redaktionen
Claus Henriksen og Henriette Hansen  Foto: DR
Claus Henriksen og Henriette Hansen Foto: DR

Hvis der er noget, som kan samle danskerne foran skærmen, så er det DR-programmet Gift ved Første Blik.

De fleste danskere elsker at følge med i kærlighedshistorier og intriger, når programmet matcher en række singler, der alle har sagt ja til at blive gift med den person, som udvælges.

De store medier svælger også i historierne og i seneste sæson røg en af deltagerne (Anders) også ud i en sand mediestorm, da han ikke var alt for sød ved sin “brud” Luna.

Et andet par Michael og Christina startede med at erklære hinanden stor kærlighed, og de skal også have et barn sammen. Men de er nu gået fra hinanden.

To ud af de fem par forblev sammen i ægteskabet fra sidste sæson. Hvilket bringer også frem til relevansen for denne artikel.

Følgende kriterier skal opfyldes

For DR og Snowman Productions søger nye deltagere til næste sæson af Gift ved Første Blik. Optagelserne finder sted i 2020, og vi hepper selvfølgelig på, at få en eller flere repræsentanter fra Hovedstaden med.

Kriterierne for deltagelse er følgende;

  • Du er 25 – 60 år gammel og bor i Danmark
  • Du er klar til et seriøst forhold
  • Du er ærlig, åben og reflekterende og har lyst til at udvikle dig som menneske
  • Du har mod på at lade en gruppe upartiske eksperter tage stilling til, hvad der vil være en god fremtidig partner for dig

Det er vigtigt, at du er klar til at være helt ærlig og har mod på at lukke et andet menneske ind i dit liv – uden forbehold.

Er det noget for dig, så send navn, telefonnummer, lidt om dig selv, dine tanker om, hvorfor du er single, og et vellignende foto til: gift@snowmantv.dk

Optagelserne finder sted foråret 2020.

Alt du skal vide om købermæglere

Skrevet af: Martin Jørgensen

Annonce

Hvad er en købermægler?

En købermægler er oftest en ejendomsmægler, som kan hjælpe dig med repræsentation og rådgivning i forbindelse med en bolighandel. Selvom begrebet købermægler først er blevet kendt de seneste par år har de fået en større og større indflydelse på boligkøbsmarkedet. I fortiden var det oftest boligadvokater eller ansatte fra banken, som rådgav boligkøberen, men denne rolig bliver stille og roligt overtaget af disse købermæglere. Problemet med boligadvokaterne og ansatte fra banken er oftest, at de har fokus på handlens vilkår og indhold i købsaftalen.

Modsat vil en købermægler rådgive boligkøber gennem hele boligkøbsprocessen. Dette starter helt fra søgningen af bolig til handlens afslutning. Mange boligkøbere vælger derfor at have en boligmægler, da de kan give informationer om prisforhandling, vilkårsforhandling, vurdering af boligen og meget mere. Boligmægleren har altså større kompetencer indenfor prissættelse af huset ift. Området og husets stand.

Hvad er forskellen på en købermægler og boligadvokat?

Forskellen på købermægleren og boligadvokat er hovedsageligt deres baggrunde. Ejendomsmægleren vil oftest have en stærk baggrund i salg og markedsføring hvorimod advokaten har et større fokus på det juridiske aspekt. I en købssituation vil de begge have kompetencerne til rådgivning, men med hver deres fokus aspekt baseret på de givne baggrunde.

Hvad koster en købermægler i København?

Prisen for købermægler og rådgivningen varierer ofte fra sag til sag – Dette baseres oftest på sagens kompleksitet, dine ønsker og andre behov. Dog vil et købsforløb oftest koste mellem 4.000 kr. til 15.000 kr. afhængig af dine behov, som boligkøber. Hvis købermægleren begår fejl, som resulterer i et økonomisk tab, har denne person lovpligtig ansvarsforsikring. Det vil sige at købermægleren dækker dette økonomiske tab, hvis personen begår fejlen.

I København og omegn kan det være svært, at finde den rette købermægler på grund af det hårde boligmarked. Vi vil derfor anbefale denne købermægler i København, hvis du er på udkig efter en dygtig købermægler.

Hvor finder jeg en købermægler?

Du kan bl.a. finde en købermægler gennem Google, Facebook eller ejendomsmæglerkæder med affilierede købermæglere. Hvis du finder en tredjeparts købermægler gennem Google eller Facebook er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om denne købermægler er den rette til opgaven.

F.eks. kan du se informationer om købermæglers virksomhed gennem Proff.dk og derved se om virksomheden har tidligere erfaring, samt om virksomheden er velkørende eller ej.

Konklusion

Købermægleren rådgiver altså boligkøberen gennem hele købsrejsen i forbindelse med et boligkøb. Købermægleren understøtter altså boligadvokaten, da denne person oftest fokuserer mere på købsaftalens indhold og lukke aftalen. Købermægleren vil hjælpe dig med at forhandle købsaftalen og kan derfor sparre dig mange penge selvom, at de også skal betales. Købermægleren koster ofte et sted mellem 4.000 kr. til 15.000 kr. afhængig er dine behov, men til gengæld kan de sparre dig meget mere, hvis du kan forhandle boligprisen yderligere ned eller finde dig et rigtigt godt køb. Hvis købermægleren begår en fejl, som har et økonomisk tab som konsekvens dækkes du også, da personen har lovpligtig ansvarsforsikring. Til slut kan du finde en købermægler gennem bl.a. Facebook, Google eller ejendomsmæglerkæder som har affilierede købermæglere. Inden du ansætter denne købermægler, kan de være en god idé at undersøge enten virksomheden eller selve personen om baggrunden og tidligere erfaring. Hvis virksomheden bag købermægleren er relativt ny og uden omtale kunne det være, at du skal overveje om denne person er den rette for dig og dit boligkøb.

Alt er glutenfrit: H.U.G Bageri er åbnet i København med særligt fokus

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
H.U.G. Bageri Helt Uden Gluten Foto: Columbus Leth
H.U.G. Bageri Helt Uden Gluten Foto: Columbus Leth

Gluten er på alles læber. Men mange vil gerne børste det af.

Der er faktisk ikke helt præcise tal på, hvor mange glutenallergikere, der er i Danmark.

Patientforeningen Cøliakiforeningen skyder selv tallet til at være ca. 1 procent af den danske befolkning.

Læs også: Verdensklasse bager: København har nu en af verdens bedste bagere

H.U.G. Bageri Helt Uden Gluten Foto: Columbus Leth

Mange skærer gluten fra

Der er til gengæld flere, der gerne vil undgå gluten.

I USA forsøger 30 procent således at mindske deres indtag af gluten.

Gluten er et protein, der især findes i hvede, rug og byg.

Det findes til gengæld slet ikke hos H.U.G bageri, som ligger på Øster Farimagsgade 20

Forkortelsen H.U.G. står for Helt Uden Gluten og det er præcis, hvad den nye bagers bagværk er:

Helt uden gluten – ligesom alt også er økologisk.

Læs også: Guide: Her er Københavns nye fristelser med Nutella, éclairs og marengs

H.U.G. Bageri Helt Uden Gluten Foto: Columbus Leth

Anden glutenfri station

Mette Marie Viscor og Kathrine Rosamunde er de to iværksættere, der står bag projektet. De har fem års erfaring med egen glutenfri bagerbutik på Fredensborg station.

“Vi skulle vokse fra biks til business, så København måtte blive vores næste “station,” siger Mette Marie Viscor og Kathrine Rosamunde om deres nye eventyr i hovedstaden.

Bagværket i H.U.G bageri bages både med gær og surdej, og man kan også finde kanelsnegle og hindbærsnitter herinde.

Nogle af opskrifterne er mælkefrie og flere er veganske.

I butikken kan kunderne blandt andet finde en blanding af klassiske brød og kager omvekslet til glutenfrie versioner.

De har også samlet deres yndlingsopskrifter i bagebogen Helt uden gluten.

Læs også: Luksusguide: Her får du den bedste brunch i København

 Hvad: H.U.G bageri
Hvor: Øster Farimagsgade 20
Hvornår: Åbner onsdag 22. januar
Hvordan: Læs mere lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

 

Choko-tastisk: Kæmpe chokolade-festival i København med masser af smagsprøver

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou

1 – 2 – 3 – Mundvand.

Der er udsøgte choko-lækkerier i sigte.

Alt fra chokoladeovertrukne flødeboller, cremet ganache og ikke mindst chokolade med nye og udfordrende smage vil i år pryde Chokoladefestival 2020.

Choko-fans skal sætte et stort kryds i kalenderen i weekenden d. 29. februar – 1. marts.

Læs også: Fyldte croissanter og brød: København har fået nyt Nutella-bageri

Foto: PR, Sv. Michelsen Chokolade

40 udstillere og smagninger

Her vil TAP1 på Amager blive fyldt til kanten med kvalitetschokolade,  40 forskellige udstillere, smagninger, foredrag og workshops.

I demokøkkenet vil fagkyndige demonstrere de nyeste trends og give tips, så du kan gøre dem kunsten efter derhjemme.

Til choko-workshops kan du selv få fingrene i forskellige former for chokolade og afprøve teknikker.

Læs også: Guide: 10 gode chokoladebutikker i København

Foto: Charisse Kenion

Se choko-pro i aktion

Som noget helt nyt vil Callebaut afholde deres “Callebaut Chocolate Hero” konkurrence for kokke og konditorer om lørdagen på festivalen, så du kan tabe kæben over de professionelle.

Alle billetter inkluderer seks smagspoletter, så du kan smage på det lækre chokolade. Der kan købes ekstra poletter på stedet.

Børn under 6 år kommer gratis ind dog uden poletter.

Læs også: Guide: Her er  6 af de bedste pandekage-steder i København

Hvad: Chokoladefestival 2020
Hvor: TAP1 på Raffinaderivej 10
Hvornår: Lørdag d. 29. februar og søndag d. 1. marts 2020 kl. 10-17 begge dage.
Hvor meget: Voksenbillet 140,- og børnebillet (6-11 år) 90,-
Hvordan: Læs mere lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.