Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Klint & Bro vil skabe en trend: København har fået en kombucha-bar

Af Rasmus Kramer Schou
Klint & Bro Kombucha Foto: PR
Klint & Bro Kombucha Foto: PR

Eddie Klints liv er lige til en film.

Han startede som kokkeelev på den hedengangne Michelin-restaurant Ensemble. Så blev han model i New York.

Hans naturlige interessere for alverdens smage sendte ham tit ned i de lokale New Yorker supermarkeder, hvor han prøvede alskens nye ting.

“En dag så jeg nogle flasker i flotte farver, så dem købte jeg,” fortæller han.

Det var kombucha.

Læs også: Endelig: Byens mest hypede bager åbner nyt

Klint & Bro Kombucha Foto: Susanne Mertz

“Jeg var med det samme ret vild med smagen. Den var langt fra så hvinende sød, som mange andre drikke derovre, og jeg var nok solgt med det samme”.

Hjemme i Danmark igen efter modelkarrieren begyndte Eddie på filmfotografskolen, hvor han mødte Louis. De faldt straks i hak og snakkede om at åbne noget sammen. Men hvad?

Og så kom kombucha pludselig ind på lystavlen. Og vupti – Klint & Bro var født.

Læs også: Spis med en panda: Zoo åbner 3 nye restauranter

Klint & Bro Kombucha Foto: Susanne Mertz

Læs også: Rygtet spreder sig: Kyros er Københavns nye hemmelige cocktailbar

Er fermenteret te

Kombucha er fermenteret te lavet på modersvampen Scoby – (det står for: Symbiotic Culture Of Bacteria and Yeast). Drikken siges at være opfundet for 2000 år siden i Kina, men er blevet særdeles populær i Vesten det seneste årti.

Kombucha har næsten en vinøs karakter med masser af dybde og forskellige lag.

Smagen kan manipuleres i mange retninger, og f.eks. har gourmetrestauranten Mielcke & Hurtigkarl en decideret kombucha-menu.

Eddie og Louis gik i gang med at eksperimentere. Det gik godt.

Og mindre godt.

“Den med agurkesaft, den var sgu ikke noget at skrive hjem om. Men vi forsøgte os bare frem, og fandt stille og roligt frem til noget, der virkelig var interessant.”

Men de manglede noget feed-back på deres produkter, så de sendte dem til en kok, som smagte.

Han indstillede dem direkte til konkurrencen ‘Sol over Gudhjem’, hvor de var oppe imod særdeles dygtige Frederiksdal Kirsebærvin og Copenhagen Distillery.

Læs også: MigogKbh møder byens bedste gæst: Ken bruger 250.000 kr. om året på at spise ude

Klint & Bro Kombucha Foto: Rasmus Kramer Schou

Klint & Bro vandt for bedste drik.

Snart spredte rygtet sig og Nomas internationale kokketræf MAD Symposium serverede Klint & Bro for verdens bedste kokke. Den ene toprestaurant efter den anden fulgte snart efter.

Nu har Nørrebro så fået æren af Klint & Bro, mere præcist Tagensvej 67. Her, i en tidligere kaffebar, brygger de løs af både kombucha, tonic og andre spændende drikke. Der er også øl på hanerne i smukt restaurerede lokaler.

Stilen er minimalistisk, moderne og stringent med masser af håndsnedkereret møbler og en sans for de små detaljer.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Klint & Bro Kombucha Foto: Susanne Mertz

Hvad: Klint & Bro
Hvor: Tagensvej 67, Nørrebro
Hvordan: Læs mere her

Altid nyt på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også