Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Nu sker det: København får en af verdens bedste stadionburgere

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Gasoline Grill. Foto: PR
Gasoline Grill. Foto: PR

Var du i Parken for at se fodboldbraget i går, eller er du cyklet ned ad Øster Allé for nylig?

Så har du nok spottet, at Danmarks nationalstadion har fået en ny beboer med et kendt navn.

Den fremadstormende kæde Gasoline Grill er rykket ind på hjørnet af Øster Allé og Per Henrik Lings Allé, og det betyder, at København nu kan prale af at have en af verdens bedste stadionburgere.

Da Gasoline Grill for få år siden åbnede deres første burgerbar på en tankstation i Indre By, spredte rygtet om de gode bøffer i boller og bølgede fritter sig som en steppebrand, og pludselig kårede det amerikanske medie Bloomberg Gasoline-burgeren til en af verdens bedste.

Siden da har Gasoline Grill indtaget den ene bydel efter den anden, og nu er de gode burgere altså også at finde i Parken.

Første dag på tribunerne

I forbindelse med gårsdagens kamp mellem FC København og Manchester City fik de første gæster i Parken lov til at spise Gasoline-burgere på tribunen.

På sektionen Øvre C gik folk fra Gasoline Grill rundt på tribunen og solgte burgere både før og under kampen.

”Det er en stor dag for os,” udtalte Klaus Wittrup, direktør i Gasoline Grill, forud for kampen og tilføjede:

“Vi vil have unikke locations til vores restauranter, og Parken er et ikonisk sted i København og hele Danmark. Vi glæder os til at møde en masse københavnere på tribunerne til en kæmpe kamp i aften. Det bliver fedt at komme i gang, det har vi set meget frem til.”

Burgerbaren, der ligger på hjørnet af Øster Allé og Per Henrik Lings Allé, åbner i weekenden.

Her vil man kunne gå ind fra gaden og købe burgere og fritter – også når der ikke er store events i Parken.

Hvad: Gasoline Grill
Hvor: Hjørnet af Øster Allé og Per Henrik Lings Allé, København Ø
Hvornår: Åbner i uge 41 2022

Del artikel

Andre læser også