København i verdensberømt modemagasin: Fremhæver helt særlig trend

Det er ikke usædvanligt, at København gør sig bemærket ude i den store verden og modtager ros fra store medier.
Blandt andet udpegede tænketanken Economist Intelligence Unit sidste år København til verdens næstbedste sted at bo, og det internationale medie Monocle har kåret den danske hovedstad til verdens bedste by.
Nu har et verdenberømte medie igen vendt blikket mod København, og denne gang er det modemagasinet Vogue.
Danskerne hopper i havnen
Vogue har netop udgivet en artikel, der sætter fokus på danskernes hang til havnebadning og beskriver, hvordan den danske trend især har taget fart siden corona-pandemien.
I den forbindelse udpeger magasinet syv havnebade i Danmark, som det mener, at bladets mange læsere bør besøge.
På listen er både Kastrup Søbad, også kaldet Sneglen, og Havnebadet Islands Brygge.
Vogue stiller desuden skarpt på havnebade andre steder i Danmark, og her kommer magasinet omkring blandt andet Odense, Aarhus og Silkeborg.
Du kan læse hele artiklen på Vogue.com.